Betjente fotograferet ved en ransagning lørdag i London - dagen efter bombeangrebet.
Foto: Jones Victoria/AP

Betjente fotograferet ved en ransagning lørdag i London - dagen efter bombeangrebet.

Internationalt

Seks personer er nu anholdt efter togeksplosion i London

Natten til torsdag anholdt britisk politi en 17-årig dreng, der angiveligt har forbindelse til togeksplosion.

Internationalt

Britisk politi har anholdt en sjette person, der angiveligt har forbindelse til bombeangrebet i undergrundsstationen Parsons Green i London, hvor et metrotog blev bombet fredag.

En 17-årig mand er anholdt kort efter midnat, skriver Metropolitan Police i en pressemeddelelse. Anholdelsen er sket i Thornton Heath.

»Efterforskningen fortsætter det høje aktivitetsniveau. Vi har nu seks personer i vores varetægt, og vi fortsætter vores efterforskning på fem adresser«, skriver Dean Haydon, der er leder af den britiske antiterrorkommando.

»Vi antager, at vores efterforskning vil tage yderligere nogle dage. Vores politifolk gør et stort arbejde, for at finde svar på hvad der ligger bag dette angreb«, skriver han.

Efterforskningen fortsætter i højt tempo

Dermed er det samlede antal anholdte oppe på seks, efter at to mænd blev anholdt onsdag morgen i Newport.

De to mænd, der blev anholdt onsdag, var en 48-årig og en 30-årig. De er anholdt med udgangspunkt i britisk terrorlovgivning, skriver den britiske tv-station BBC.

Tirsdag blev en anden mand på 25 år anholdt i Newport, mens to andre - en 18-årig og en 21-årig - blev anholdt lørdag i henholdsvis Dover og Hounslow i London.

Efterforskningen fortsætter dermed i højt tempo, udtaler Dean Haydon, der leder antiterrorafdelingen hos Metropolitan Police.

Hjemmelavet bombe sårede 30 mennesker

Eksplosionen fandt sted fredag morgen midt i myldretiden.

Her sprang en hjemmelavet bombe i luften i et undergrundstog i den britiske hovedstad.

Det skete umiddelbart uden for perronen ved stationen Parsons Green i det vestlige London.

30 mennesker blev såret - men ingen alvorligt. De fleste af dem blev forbrændt. Andre kom til skade, da der opstod panik i toget og på stationen.

Islamisk Stat var hurtigt ude og tage skylden for angrebet.

Men ifølge den britiske indenrigsminister er der 'ingen beviser' for, at den militante gruppe reelt står bag.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    »Jeg elsker jo ikke livet sådan helt ind i helvede«

    
    Tove Irma Margit Ditlevsen (født 14. december 1917 i København, død 7. marts 1976 smst.) var en dansk forfatter, der debuterede i 1939 med digtsamlingen "Pigesind".
    Hør om Tove Ditlevsen:

    Vi har været i arkiverne og fundet gamle interviews. Med den unge digterinde, der havde alt foran sig. Og med den ældre forfatter, der glædede sig til, at livet – efter depressioner og misbrug og fire ægteskaber – snart var slut. Her kan du høre Gudrun Marie Schmidt læse sin artikel om forfatterikonet højt.

Annonce