Sygeplejeren Sonny Melton greb sin hustru, Heather, og begyndte at løbe, da han blev ramt.
Foto: /AP

Sygeplejeren Sonny Melton greb sin hustru, Heather, og begyndte at løbe, da han blev ramt.

Internationalt

Sonny Meltons hustru: »Min mand reddede mit liv og mistede sit eget«

Pårørende sørger over tabet af deres nærmeste, efter musikfestival søndag aften blev forvandlet til blodbad.

Internationalt

En sygeplejer, der omkom i forsøget på at redde sin kones liv. En læge. Den eneste søn af et canadisk par, der nu er barnløst og en populær sekretær fra en skole i New Mexico.

De er alle blandt ofrene for masseskyderiet, der sent søndag aften lokal tid kostede mindst 59 mennesker livet i den amerikanske spilleby Las Vegas.

Det skete, da en gerningsmand åbnede ild mod deltagere ved en musikfestival fra sit hotelværelse på hovedgaden The Strip.

Var i Las Vegas for at fejre fantastisk fiskesæson

Blandt de dræbte er den 35-årige fisker Adrian Murfitt fra Anchorage i Alaska. Det fortæller hans søster, der fik meldingen om sin brors død fra en ven, der også var til koncerten.

Adrian Murfitt blev 35 år.
Foto: /AP

Adrian Murfitt blev 35 år.

Søsteren, Shannon Gothard, fortæller, at hendes bror spillede ishockey på konkurrenceniveau.

»Hele hans liv drejede sig om ishockey, siger Shannon Gothard.

Adrian Murfitt var ifølge søsteren i Las Vegas for at fejre en »ekstremt succesfuld fiskesæson«.

Denise Burditus fra Martinsburg, West Virginia, var også blandt de dræbte. Det bekræfter hendes mand, Tony, på Facebook.

»Jeg må med sorg sige, at jeg har mistet min kone gennem 32 år - en mor til to og vordende bedstemor til fem - i aften i Las Vegas«, skriver han.

»Hun døde i mine arme. Jeg elsker dig, skat«, tilføjer han.

Sygeplejeren Sonny Melton blev også ramt af gerningsmandens kugler. Det bekræfter The Henry County Medical Center i Paris, Tennessee, hvor han arbejdede.

Sonny Meltons kone, Heather Melton, var sammen med ham under festivalen i Las Vegas. Hun fortæller til mediet WZTV i Nashville, at hendes mand reddede hendes liv under koncerten.

»Min mand reddede mit liv og mistede sit eget«, siger hun.

»Han greb mig og begyndte at løbe, da jeg følte, at han blev skudt i ryggen«.

Parret var ifølge Fox 17 News i Las Vegas for at fejre deres etårs bryllupsdag.

28-årig mor til fire blev også dræbt

Lisa Romero var sekretær på et gymnasium i New Mexico. Hun var en usædvanligt god mentor for eleverne på skolen, siger rektoren på Gallup-McKinley County High School.

»Under masseskyderiet i aftes i Las Vegas mistede vi et medlem af vores stab. Lisa Romero var et offer i skyderiet. Vi sender vores bønner til hendes familie i denne tragiske stund« lyder det fra rektor Mike Hyatt til de ansatte på skolen.

»Vi havde kun et barn. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre«

En canadisk mand, der var få dage fra sine 24 års fødselsdag, var også blandt de dræbte. Det bekræfter premierminister i den canadiske provins British Columbia John Horgan i en meddelelse.

Forældrene til den 23-årige mekanikerlærling Jordan McIldon sørger nu over tabet af deres eneste barn.

»Vi havde kun et barn. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre«, siger Jordan McIldons far, Al, til CBC.

En 28-årig canadisk kvinde og mor til fire blev også dræbt i massakren i Las Vegas.

Ifølge John Horgan vil regeringsbygninger i British Columbia flage på halvt af respekt for ofrene for tragedien.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce