Kilde: Politiken / Animation: Kristian Jensen, Peter Murrmann / Manuskript: Alexander Sjöberg, Solveig Wisbech, Kristian Jensen

Mortergranater er hverdag, millioner sulter og koleraen hærger i verdens mest mørkelagte katastrofe

Vi ser væk, imens millioner af mennesker sulter, i hvad der ifølge FN er verdens største humanitære krise i Yemen.

Internationalt

Over syv millioner mennesker sulter, mortergranater og luftangreb er dagligdag i flere områder, og 777.000 mennesker er ramt af kolera.

Sådan ser katastrofen ud i Yemen. En katastrofe, FN kalder for verdens største humanitære krise.

Der bor over 28 millioner mennesker i Yemen, og ud af dem har 17 millioner meget usikker adgang til mad, anslår FN's Fødevareprogram.

Trods de forhold, yemenitterne lider under, har danske medier haft et begrænset fokus på Yemen sammenlignet med dækningen af katastrofen omkring rohingyaerne i Myanmar, som har påvirket 520.000 mennesker.

Der er flere årsager til den sporadiske dækning. Begrænset mulighed for at flygte, få journalister i landet og dårligt billedmateriale skaber tilsammen en nærmest komplet mørklægning af konflikten i de danske stuer.

Manglen på mad er tæt forbundet med det sunnimuslimske Saudi-Arabiens offensiv mod den shiitiske houthi-stamme, der kontrollerer det nordlige Yemen.

Saudi-Arabiens militær har blandt andet beskudt lufthavnen i hovedstaden Sanaa ad flere omgange, samtidig med at de blokerer yemenitternes brug af den centrale havneby Al Hudaydah, der er landets fjerde største.

Det begrænser muligheden for at importere fødevarer, og de varer, der slipper igennem, er for dyre til, at lokale har råd til at købe dem, siger siger Maria-Louise Clausen, der er postdoc i international sikkerhed og har skrevet en ph.d. om krisen i Yemen.

»Før krisen importerede Yemen 90 procent af sine basale fødevarer. Når et land, som importerer så meget, oplever en blokade, så er resultatet mangel på fødevarer, og så begynder folk at sulte«.

På samme tid er den humanitære situation forværret af, at den formelle præsident, Abd Rabbuh Mansur Hadi, har flyttet landets centralbank ud af hovedstaden Sanaa, fordi han ikke vil have, at den ligger i det område, houthi-stammen kontrollerer.

Indbyggerne i Yemens hovedstad Sana'a er nødt til at få uddelt rationeringsmærker til fødevarer, fordi mange ikke selv kan betale for maden. 17 millioner mennesker i landet har usikker adgang til mad.
Foto: Hani Mohammed/AP

Indbyggerne i Yemens hovedstad Sana'a er nødt til at få uddelt rationeringsmærker til fødevarer, fordi mange ikke selv kan betale for maden. 17 millioner mennesker i landet har usikker adgang til mad.

Abd Rabbuh Mansur Hadi har flyttet centralbanken længere sydpå, hvor han selv er ved magten, men han fik ikke flyttet de offentlige lønningslister, og offentligt ansatte har derfor ikke fået løn i næsten et år.

På den måde har han revet levegrundlaget væk under mere end en million familier, fortæller Maria-Louise Clausen. Det sætter skoler og sygehuse under pres, fordi lærere og læger ikke længere får penge for deres arbejde.

Småt med informationer

Trods de uholdbare levevilkår er det svært for yemenitterne at forlade det katastroferamte land, fortæller Maria-Louise Clausen.

»Nogle hundredtusinder er flygtet, men landet deler primært grænser med Saudi-Arabien, og det betyder, at folk simpelthen ikke kan komme ud«.

Det er hovedårsagen til, at der næsten ikke er nogen yemenitter, der forsøger at klatre over grænsehegnene i Østeuropa. Og ingen yemenitter, der vandrer på danske motorveje, som syriske flygtninge gjorde det i 2015.

Desuden er det svært for internationale journalister at få adgang til landet, og kun få lokale reportere taler engelsk, fortæller Maria-Louise Clausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Yemens hospitaler har svært ved at følge med i behandlingen af de 777.000 mennesker, en stor kolera-epidemi indtil videre har ramt.
Foto: Hani Mohammed/AP

Yemens hospitaler har svært ved at følge med i behandlingen af de 777.000 mennesker, en stor kolera-epidemi indtil videre har ramt.

Derfor er det småt med informationer, der kommer ud til resten af verden.

Manglen på journalister betyder, at omverdenen også mangler fotomateriale fra Yemen.

Det er ellers den slags, der skaber incitament til at hjælpe, fortæller generalsekretær for Unicef, Steen M. Andersen.

»Desværre er der mest fokus, når vi har historier som dem om Aleppo i Syrien, som sidste år kom utroligt meget i mediernes søgelys på grund af bombardementer, omringning af byen og frygtelige billeder af folk, der led. Eller som billedet af en dreng i en ambulance, der lige var blevet hevet ud af en ruin«, siger Steen M. Andersen.

Den slags billeder, som pludselig bliver spredt på sociale medier, giver opmærksomhed. Generalsekretæren vil dog gerne understrege, at Unicef ikke selv bringer sådanne billeder. De vil ikke spekulere i elendighed, men de kan se en effekt, når billederne rammer medierne.

Yemen var aldrig en succes

Uanset manglen på opmærksomhed buldrer krisen af sted. Efter at præsident Abd Rabbuh Mansur Hadi overtog magten, fremhævede den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, og andre repræsentanter for det internationale samfund Yemen som et eksempel til efterfølgelse.

»Man snakkede om, at den politiske proces i Yemen var en succes, og at man havde lykkedes med at trække landet bort fra kanten af statskollaps og borgerkrig. Men på gaderne i Yemen var det tydeligt, at den præsentation var langt fra, hvad folk oplevede«, siger Maria-Louise Clausen. Nu er Yemen ved at bryde fuldstændig sammen. Indekset over verdens skrøbelige stater placerer landet som det fjerde mest skrøbelige, kun overgået af Sydsudan, Somalia og Den Centralafrikanske Republik. De udsatte sanitære systemer og vandforsyninger i Yemen er bombet i stykker under krigen, der også har lukket over halvdelen af sundhedssystemet ned.

»Krisen rammer den civile befolkning rigtig hårdt. En talsperson for den saudiske koalition har udtalt, at man ikke ønsker at øge adgangen for basale fødevarer og benzin, fordi det kan styrke houthierne og dermed forlænge krigen. Men konsekvensen er, at befolkningen under houthiernes kontrol sulter«, siger Maria-Louise Clausen.

Manglen på rent vand har sat gang i et omfattende koleraudbrud. 777.000 mennesker er ifølge tal fra sundhedsorganisationen WHO ramt af bakterien, der på få timer kan slå et menneske ihjel. Især børn, ældre og syge rammes hårdt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

WHO erkendte i starten af måneden, at de kunne have gjort mere for at forhindre udbruddets hurtige spredning. Nu er meldingen, at man mener at være tæt på at knække epidemiens kurve.

Maria-Louise Clausen har dog svært ved at finde optimismen frem, når hun ser på situationen.

»Jeg håber, at jeg tager fejl, men det er svært at være optimistisk på Yemens vegne og se, hvordan man hurtigt skulle kunne afslutte konflikten«, siger hun.

Hun forventer, at vi om fem år fortsat vil se rapporter om, at folk sulter som følge af konflikten på sydspidsen af Den Arabiske Halvø.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce