Azzam al-Ahmad fra Fatah og Saleh al-Arouri fra Hamas i kindkys efter torsdagens indgåelse af en forsoningsaftale, der skal sikre fred mellem de to rivaliserende palæstinensiske bevægelser.
Foto: Nariman El-Mofty/AP

Azzam al-Ahmad fra Fatah og Saleh al-Arouri fra Hamas i kindkys efter torsdagens indgåelse af en forsoningsaftale, der skal sikre fred mellem de to rivaliserende palæstinensiske bevægelser.

Internationalt

Kolde kindkys besegler forsoning i Kairo

De to palæstinensiske grupper Fatah og Hamas har indgået en forsoningsaftale, der skal afslutte en ti år lang politisk strid.

Internationalt

Lamis el-Hadidy måtte bruge alle sine evner for at lægge sit ansigt i de rette folder, da hun for et par uger siden sad over for Hamas-lederen Ismail Haniyeh.

I årevis har den egyptiske talkshow-vært anklaget Hamas for at stå bag alt fra fængselsflugter til terrorhandlinger og militære aktioner på egyptisk jord. Som et af det egyptiske regimes vigtigste talerør går den 53-årige Lamis el-Hadidy i sit aftenshow på en privatejet tv-kanal til angreb på alle kritikere og modstandere af den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi med en forunderlig blanding af moderlig omsorg for en stolt nation og en aggression som hos en bidsk hund.

Nu sad den tidligere medierådgiver for præsident Hosni Mubarak i Hamas’ kontorer i Gazastriben. I gaderne blev der råbt »Længe leve Egypten«, og der hang bannere med lovprisninger af præsident Sisi, ligesom der gør det i egyptiske byer, når eksempelvis en forretningsmand eller en parlamentariker gerne vil demonstrere loyalitet over for præsidenten.

Lamis el-Hadidys tidligere anklager havde hun tilsyneladende efterladt hjemme i Kairo. Hun takkede for invitationen og smilede bredt, da Ismail Haniyeh ved interviewets afslutning sendte sine varmeste hilsner til den egyptiske hær.

Det er samme hær, som de seneste fire år målrettet har detroniseret Det Muslimske Broderskab, som er Hamas’ moderorganisation, og ikke har skyet nogen midler for at få nedbrudt netværket af smuglertunneler under Egyptens grænse til Gaza, som i årevis har været den isolerede stribes eneste livline.

Den forbløffende, men næppe særlig dybtfølte forsoning mellem Egypten og Hamas har muliggjort en anden kold forsoning. I Kairo kunne de to rivaliserende palæstinensiske bevægelser Fatah og Hamas torsdag annoncere en aftale, som den egyptiske efterretningstjeneste har arbejdet hårdt for at få gjort spiselig for begge parter, og som blev underskrevet med masser af kindkys.

På papiret skal aftalen føre til en afslutning på den ti år lange armlægning, som har ført til, at det palæstinensiske selvstyre de facto har været delt i en Fatah-stat på Vestbredden og en Hamas-stat i Gaza.

Hamas har nægtet at give Fatah indflydelse i Gaza, mens Fatah, som sidder på det palæstinensiske selvstyres pengekasser, for det meste har afvist at sende penge til Gaza. Det skal den nye aftale ændre på. En enhedsregering skal fremover overtage den administrative kontrol med Gaza og tage ansvaret for grænseovergangen til Egypten.

Fire forsoninger på seks år

Det er langtfra første gang, at Fatah og Hamas på papiret bliver enige om en forbrødring, og der er endnu langt til en egentlig forsoning mellem de to rivaler. Men den nye aftale ser alligevel ud til at være mere holdbar end tidligere.

»Der har været fire forsoningsaftaler på seks år, som reelt ikke har gjort nogen forskel. Der er altså god grund til at være skeptisk, men der er også grunde til at tro, at det vil være anderledes denne gang«, skriver Khaled Elgindy i en analyse. Han er ekspert ved tænketanken Brookings Institute og tidligere toprådgiver for det palæstinensiske lederskab på Vestbredden.

Årsagen er primært, at det lige nu er i alles interesse at mindske den interne palæstinensiske splid. Hamas er svækket af de regionale udviklinger og har alvorligt behov for at få åbnet grænsen, idet der er mangel på stort set alt i Gaza.

Fatah står heller ikke stærkt. Dens aldrende leder Mahmoud Abbas har behov for at bevise, at han stadig er en vigtig spiller, så han kan forhindre, at hans gamle konkurrent Mohammed Dahlan vinder indflydelse i stedet. Endelig har præsident Sisi brug for, at der bliver styr på Gazas grænse til Egypten, så jihadisterne, der kæmper mod den egyptiske hær på Sinai-halvøen, ikke kan smutte i skjul i Gaza. Derfor er regimet villig til at lade, som om Hamas ikke for blot nogle år siden var en af nationens største fjender.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce