De kurdiske styrker skal forsvare Kirkuk mod et eventuelt irakisk angreb.
Foto: Uncredited/AP

De kurdiske styrker skal forsvare Kirkuk mod et eventuelt irakisk angreb.

Internationalt

Kurdere slår ring om olierig by - frygter irakisk angreb

Spændingerne er steget i Irak, efter at en afstemning om kurdisk uafhængighed blev afholdt i september.

Internationalt

Kurdiske styrker er blevet udkommanderet omkring den irakiske olieby Kirkuk.

Det skyldes frygt for, at den irakiske regering vil beordre et angreb, oplyser topembedsmand Hemin Hawrami.

»Tusindvis af tungt bevæbnede peshmergastyrker har nu fuldstændig indtaget deres positioner omkring Kirkuk«, skriver han på Twitter.

»De har fået ordre på at forsvare for enhver pris«, tilføjer han.

Kurdiske peshmerga-styrker har kontrolleret dele af provinsen Kirkuk siden 2014.

Spændingerne er steget i Irak, efter at en ikke-bindende folkeafstemning om kurdisk uafhængighed blev afholdt i slutningen af september.

Over 92 procent af kurderne i det nordlige Irak stemte for løsrivelse, viste det officielle resultat ifølge den kurdiske valgkommission.

Men afstemningen har vakt vrede.

Både i Iraks hovedstad, Bagdad, hvor den irakiske premierminister har krævet, at kurderne annullerer udfaldet af afstemningen, samt i flere nabolande, hvor der også er store kurdiske mindretal.

Blandt andet har Tyrkiet og Iran truet med isolere det kurdiske område, hvis det går videre med planen om løsrivelse.

Det irakiske Kurdistan blev formelt selvstyrende i 2005.

Regionen blev dog de facto selvstyrende efter Golfkrigen, hvor vestlige magter blandede sig og beskyttede kurderne mod den irakiske diktator Saddam Husseins styrker.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce