Internationalt

Danske kurdere: Vi forsvarede hele verden mod Islamisk Stat - nu bliver vi bare smidt væk

Glæden over befrielsen af Raqqa fra Islamisk Stat kan ikke overskygge danske kurderes oplevelse af, at verden og de gamle allierede nu vender dem ryggen.

Internationalt

»Brug og smid væk«.

Spørger man danske kurdere, et døgn efter at det kurdiske selvstyre i Irak tabte spillet om Kirkuk, er det denne oplevelse af svigt og dobbeltspil, der bedst dækker de seneste dages dramatiske udvikling i kampen mod Islamisk Stat.

Hverken i Dansk-Kurdisk Kulturcenter i Valby ved København, eller blandt tre midaldrende kurdiske mænd i en kolonihave bag kirken i Tingbjerg i udkanten af det københavnske Nordvest kvarter fylder glæden og stoltheden over de syrisk-kurdiske styrkers store andel i befrielsen af Raqqa.

Her handler det meget mere om det kurdiske folks lidelseshistorie, som de nu ser genopført især i det nordlige Irak. Dagen efter kurdiske styrker opgav Kirkuk næsten uden kamp, trak de sig også ud af en række byer ved grænsen til Iran og Sinjar-området i den nordvestlige del af landet.

Det var ved Sinjar, at Islamisk Stats krigere gennemførte nogle af de mest umenneskelige ugerninger mod det religiøse yazidi-mindretal. Og det var de kurdiske peshmerga styrkers generobring af området - sammen med det forbitrede slag om Kobane ved den syrisk-tyrkiske grænse, der fik verdens øjne op for kurderne som det militære omdrejningspunkt i kampen mod Islamisk Stat.

Støttet af blandt andre danske og amerikanske kampfly har de relativt veldisciplinerede og veltrænede kurdere været hovedårsagen til Islamisk Stats nederlag i Irak og en afgørende brik i nedkæmpelsen af den islamistiske terrororganisation i Syrien.

Båret frem af militær selvtillid og en helt usædvanlig imødekommende verdensopinion håbede kurderne på en selvstændig internationalt anerkendt stat - i første omgang i irakiske Kurdistan - som belønning for indsatsen.

Yilmaz Yildez


    Yilmaz Yildes taler om udviklingen i kirkuk/Raqqa.
Foto: Henriette Dæhli

Yilmaz Yildes taler om udviklingen i kirkuk/Raqqa.

Eller som den 44-årige cand. mag. og tolk Yilmaz Yildez formulerer det i aftenskumringen i kolonihaven i Tingbjerg:

»Vi forsvarede hele verden - også Danmark - mod IS, hele verden beundrede de kurdiske soldater. I havde brug for kurderne, men nu gentager historien sig, og vi bliver svigtet«, forklarer Yilmaz over en kop te. Efter hans mening er der sket et forræderi internt mellem kurderne, efter at en gruppering efter aftale med Iran trak sig frivilligt tilbage fra Kirkuk.

»Samtidig er vi igen blevet ladt i stikken af USA, måske handler det om de store oliefelter ved Kirkuk«.

Men det kan Yilmaz Yildez, der er med i en række dansk-kurdiske foreninger, ikke få til at stemme med den meget aktive rolle som USA's hovedfjende i regionen, Iran, har spillet i det indviklede rænkespil om Kirkuk.

»Kan man virkelig forestille sig, at USA vil leve med, at Iran reelt får kontrollen med de oliefelter«.

Så vender han tilbage til opfattelsen af, at kurderne er blevet ofre for »et internt forræderi og en verden, der igen overlader kurderne til sig selv«.

Men hvad vil det ende med?

»Det bliver svært med et uafhængigt Kurdistan, men vi skal aldrig give op. vi var nok blevet for stærke, og lige nu er alle kede af det, det hele er meget usikkert. Jeg tror, at de fire lande med kurdisk befolkning, Irak, Syrien, Tyrkiet og Irak er interesserede i opsplitning af Kurdistan for at svække os«.

Yilmaz Yidez skal på arbejde, men på vej hen ad den smalle efterårsfedtede havegang slår han fast, at »vi har retten på vores side, og vi bøjer os ikke for pres. Hvis Bagdads soldater og shiamilitserne fortsætter mod Erbil (hovedstaden i det selvstyrende irakisk Kurdistan, red.) bliver der krig, men måske kan det stadig løses ved forhandlingsbordet«.

I Valby nogle kilometer mod syd er stemningen på kogepunktet. I Dansk-Kurdisk Kulturcenter bliver der ikke lagt skjul på sympatien for den tyrkisk-kurdiske PKK-bevægelse, der står på Vestens terrorlister og hvis leder Abdullah Öcalan har siddet fængslet i Tyrkiet i årevis. Alligevel har Vesten tålt PKK som en slags skjult medspiller i kampen mod Islamisk Stat.


    Dansk kurdere om udviklingen i kirkuk/Raqqa på Dansk Kurdisk Kultursenter.
Foto: Henriette Dæhli

Dansk kurdere om udviklingen i kirkuk/Raqqa på Dansk Kurdisk Kultursenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Saime Bilen

Den 45-årige pædagog Saime Bilen, der er formand for centeret, er hæs. Siden søndag har hun sammen med andre medlemmer forsøgt at råbe danskerne, Folketinget og Udenrigsministeriet op, siger hun.

»Vi er gale, vrede og sure. Raqqa blev befriet, men Kirkuk er besat. Hvem er det, der har kæmpet mod IS? Det er kurderne. Nu har det irakiske regime fået serveret Kirkuk på et sølvfad«, siger hun.

»Men vi kan ikke smides ud. Mellemøsten kan ikke fungere uden kurderne«, siger Saime Bilen. Hun er også rystet og rasende over, at ingen medier skriver om, at PKKs leder, Abdullah Öcalan er isoleret og tilsyneladende alvorligt syg i fængslet i Tyrkiet.


    Dansk kurdere om udviklingen i kirkuk/Raqqa på Dansk Kurdisk Kultursenter.
Foto: Henriette Dæhli

Dansk kurdere om udviklingen i kirkuk/Raqqa på Dansk Kurdisk Kultursenter.

Latife Guzel

26-årige Latife Guzel læser til dagligt på Roskilde Universitet. Hun ser ikke det kurdiske selvstyres forsøg på at skabe en selvstændig stat i det nordlige Irak som oprigtigt.

»Det handler mest om, at styret i Erbil vil skaffe sig støtte og opbakning i befolkningen for at aflede opmærksomheden fra de politiske, økonomiske og sociale problemer«.

Latife vil hellere tale om den samlede kurdiske sag.

»Vi ved godt, at USA og Nato ikke hjalp kurderne mod Islamisk Stat for kurdernes skyld. Vi havde en periode med fælles interesser vendt mod Islamisk Stat, men vi er blevet svigtet før, og vi giver ikke op«.

Hun peger på, at det er svært at fejre befrielsen af Raqqa, samtidig med at den tyrkiske stat blander sig i krigen i Syrien og ikke vil give adgang til den tilfangetagne Abdullah Öcalan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


    Dansk kurdere om udviklingen i kirkuk/Raqqa på Dansk Kurdisk Kultursenter.
Foto: Henriette Dæhli

Dansk kurdere om udviklingen i kirkuk/Raqqa på Dansk Kurdisk Kultursenter.

Fatih Baran

Fatih Baran er 39 år og skolelærer. Han læner sig lidt tilbage i sofaen og forsøger stille at forklare udviklingen, som han kalder »et meget indviklet spil«.

»Verden opdagede, at der var brug for kurderne i Irak og Syrien, og nu har vi befriet områderne fra IS, men vi kan ikke glæde os over befrielsen af Raqqa. Vi har fået masser af ros, vi er gode. Men når de kan se, at vi er stærke, så trækker de tæppet væk under os«.

Skolelæreren sukker: »Gad vide, hvad der nu vil ske - vil Tyrkiet besætte det nordlige Syrien«, spørger han sig selv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce