Det er lykkedes Japans premierminister Shinzo Abe at vende modgang til medgang på få måneder.
Foto: Shizuo Kambayashi/AP

Det er lykkedes Japans premierminister Shinzo Abe at vende modgang til medgang på få måneder.

Internationalt

Lige nu er Nordkorea den bedste ven for Japans leder

I dag går japanerne til valg, og mange vælgere ser premierminister Shinzo Abe som det bedste værn mod Nordkorea.

Internationalt

Hvis der er en person, som Japans premierminister Shinzo Abe i disse dage bør sende varme tanker, er det Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

For uden ham ville han have fået sværere ved at vinde den sejr, som meningsmålingerne spår, at han vil få i dag, når japanerne går til valg.

Shinzo Abe trykkede for kun tre uger siden på valgknappen for at få et folkeligt mandat til at klare den nationale krise, som konflikten med Nordkorea ifølge ham har udviklet sig til. To gange den seneste tid har Nordkorea sendt missiler ind over det japanske fastland, og helt på linje med den amerikanske præsident Donald Trump har Shinzo Abe talt om nødvendigheden af at presse Nordkorea med endnu strengere sanktioner og måske endda militær gengældelse.

Den hårde linje har haft sin virkning blandt vælgerne, og Abes parti LDP står nu ifølge en måling lavet tidligere på ugen til at få omkring 280 sæder ud af underhusets i alt 465 sæder. Sammen med koalitionspartiet Komeito vil Abe dermed kunne regere med to tredjedeles flertal.

Reelt skyldtes valgudskrivelsen ifølge mange iagttagere dog slet ikke konflikten med Nordkorea, men derimod at den politisk drevne Shinzo Abe så en mulighed for at bringe sig selv og sit parti ud af en svær krise.

I sommer styrtdykkede tilslutningen til hans parti på grund af to skandalesager, hvor Shinzo Abe blev beskyldt for at have udnyttet sin position til at hjælpe to af sine venner til henholdsvis at købe en offentlig grund til en usædvanlig lav pris og til at få en tilladelse til at åbne en dyrlægeskole.

Selv afviste Abe at være personligt indblandet i de to sager, men han gjorde ondt værre ved at opføre sig på en måde, som mange japanere fandt arrogant.

Krisen blev så stor, at politiske iagttagere begyndte at tale om, hvorvidt Shinzo Abe risikerede et opgør i sit eget parti for at få ham til at trække sig.

Snu politiker

I stedet handlede Shinzo Abe hurtigt og lavede i begyndelsen af august en ministerrokade for at give sig selv og sin regering nyt momentum.

Samtidig forstod han at drage fordel af, at det største oppositionsparti - Det Demokratiske Parti - lå i ruiner. Dets leder trådte pludselig tilbage i juli som følge af et massivt nederlag ved et lokalvalg i Tokyo, hvilket var med til at forstærke dets manglende evne til at fremstå som et sammenhængende alternativ til Abes liberal-konservative politik.

Shinzo Abes største konkurrent så på et tidspunkt ud til at være Tokyos guvernør, Yuriko Koike, der er en af hans gamle partifæller, som i september dannede et helt nyt parti - Håbets Parti.

Hun faldt dog igennem, da hun bekendtgjorde tidligere på måneden, at hun ikke ville stille op imod Abe ved valget, men fortsætte i sit job som guvernør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mangel af bedre

Jeffrey Kingston, der er professor i japansk politik på Temple University i Tokyo, vurderer, at opbakningen til Shinzo Abe ikke skyldes, at han har genvundet sin gamle popularitet, men at mange vælgere mere vil stemme på ham i mangel af noget bedre.

»Nordkorea har gjort Shinzo Abe en stor tjeneste, for det er lykkedes Abe at skabe en følelse af national krise, og i sådan en situation har vælgerne en tendens til at samle sig rundt om nationens flag. Det spiller Abe på ved at sige, at det godt kan være, at han ikke er perfekt, men at han som flerårig premierminister er et mere sikkert kort midt i en krise end de uerfarne kandidater, som oppositionen stiller med«, siger han.

Samtidig lukrerer Shinzo Abe på effekten af udskrivelsen af lynvalget, der ifølge Jeffrey Kingston kom bag på oppositionspartierne og fangede dem »med bukserne nede om anklerne«.

En anden faktor er økonomien, som på det seneste også har givet medvind til Abe. Aktiemarkedet er på sit højeste i 21 år, arbejdsløsheden er nede på 2,8 procent, og væksten nåede i seneste kvartal op på uventede fire procent, hvilket i høj grad skyldtes lønstigninger som følge af den lave arbejdsløshed og et markant øget forbrug blandt almindelige japanere.

Japan, der er verdens tredjestørste økonomi, har ellers kæmpet imod faldende forbrugspriser som følge af lav efterspørgsel, og Shinzo Abe har forsøgt sig med sin egen økonomiske kur - populært kaldet Abenomics - der går ud på at pumpe penge ind i samfundet for at få forbrugerpriserne op. Hidtil er de dog ikke steget så meget som forventet, men nu er der tegn på, at de måske er ved at arte sig.

Forfatningsændring

Såfremt Shinzo Abe vinder valget i dag, kan han se frem til at blive den længst siddende japanske premierminister i efterkrigstiden, og den position vil han med stor sandsynlighed bruge til at tage et opgør med sit lands fortid.

Den nuværende forfatning forbyder som følge af Anden Verdenskrig Japans militær at bruge sin styrke til andet end selvforsvar, men den bestemmelse har Shinzo Abe længe ønsket at ændre. Han ser gerne, at japanske styrker nemmere skal kunne udstationeres i internationale missioner rundt om i verden, hvilket ligger i forlængelse af, at Shinzo Abe også forsøger at give Japan en større rolle på den storpolitiske scene som modvægt til ikke mindst Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeffrey Kingston fra Temple University i Tokyo tror dog ikke, at en sådan forfatningsændring reelt vil ændre Japans optræden.

»Det vil mest være en symbolsk handling. Mange på højrefløjen finder den nuværende forfatning ydmygende og mener, det er på tide, at Japan vågner op til den virkelige verden«, siger han.

cbt@pol.dk

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce