Mistænkt anholdt for at smide brandbomber i svensk værtshus

Natten til søndag smed en gerningsmand brandbomber ind på et værtshus i Ängelholm.

Internationalt

En 21-årig mand er blevet anholdt i Sverige, hvor han er mistænkt for mordforsøg, efter at han angiveligt kastede brandbomber ind gennem vinduet til et værtshus i Ängelholm natten til søndag.

Ifølge politiet i Skåne var det to genstande, der blev kastet ind.

Der var dog ingen, som blev ramt af flammerne, og gerningsmanden blev overmandet af værtshusets vagter og nogle gæster.

»Manden havde en stor køkkenkniv og havde noget på sig, der lignede et bombebælte med elektronik, står der på værtshusets hjemmeside«.

Desuden skulle der være fundet flere brandbomber - eller noget der ligner - i mandens rygsæk, tilføjer værtshuset.

Derudover mener værtshuset at have fundet religiøse skrifter i tasken.

Politiet vil ikke kommentere detaljerne.

»Man har forhørt den 21-årige i løbet af morgenen, og det er det, jeg kan sige lige nu«, siger Kim Hild, der er talsperson for Polisregion Syd.

Ängelholm ligger i det nordvestlige Skåne.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce