Øjenvidner melder om muligt gidseldrama i britisk biograf

Ifølge øjenvidner har en mand taget gidsler i et center nær Birmingham. Politiet beder alle holde sig væk.

Internationalt

Britisk politi er søndag eftermiddag rykket ud til et forlystelsescenter i byen Nuneaton øst for Birmingham, hvor der ifølge øjenvidner er et muligt gidseldrama i gang.

Det skriver BBC og flere andre britiske medier.

Politiet har ikke bekræftet denne oplysning, men meddeler på Twitter, at der er tale om en 'igangværende situation'.

Øjenvidner siger til netaviserne Sunday Express og Coventry Telegraph, at en mand er bevæbnet med et oversavet jagtgevær.

Politiet bekræfter på Twitter, at hændelsen ikke har noget med terror at gøre.

På Twitter skriver flere brugere, at en mand har taget gidsler i en biograf i forlystelsescentret, der hedder Bermuda Park.

Foruden en biograf ligger der blandt andet en bowlinghal på stedet.

Politiet i regionen beder på Twitter folk om at undgå området.

Billeder på Twitter viser adskillige politibiler ved Bermuda Park. Lokale medier skriver, at der også er tilkaldt flere ambulancer, og at politiet har afspærret vejene dertil.

Opdateres

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce