Luftforurening dræber over 4.800 i Teheran på et år

I sommermånederne kan smoggen i Teheran blive så slem, at børnehaver må lukke på grund af luftforurening.

Internationalt

Smoggen i Irans hovedstad, Teheran, har i løbet af et år kostet mindst 4810 mennesker livet.

Det viser nye tal fra Irans sundhedsministerium, skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim.

Luftforureningen er værst i Teheran på grund af det store antal biler i hovedstaden, siger en talsmand for ministeriet.

Myndighederne har opgjort antallet af dræbte efter et iransk kalenderår, det vil sige fra marts 2016 til marts 2017.

Særligt i de varme sommermåneder kan forureningen blive så slem, at børnehaver og skoler for de mindste børn må lukke i Teheran og omegn.

Teheran har knap ni millioner indbyggere.

Byen har ingen god offentlig transport, så mange af indbyggerne har ikke noget reelt alternativ til at køre bil.

Problemet skyldes dels den tætte trafik i byen og at byen er omgivet af to høje bjerge, som betyder, at der ikke er den store vindcirkulation. Dermed holdes udstødningsgasserne fra bilerne fanget i byen.

Benzinen er billig og af en dårligere kvalitet, der medfører højere udledning af skadelige stoffer.

Sidste år indførte iranske myndigheder nye regler for at begrænse den tætte biltrafik i Teheran. Det betyder, at ejere af personbiler kun må bruge deres bil hver anden dag.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce