Det er ikke nyt, at Jeff Flake kritiserer sin partifælle i Det Hvide Hus, men han vidste ikke, at hans mikrofon var tændt, da han gjorde det forleden.
Foto: Manuel Balce Ceneta (arkiv)/AP

Det er ikke nyt, at Jeff Flake kritiserer sin partifælle i Det Hvide Hus, men han vidste ikke, at hans mikrofon var tændt, da han gjorde det forleden.

Internationalt

Republikansk senator vidste ikke, mikrofonen var tændt, da han skosede Trump og omstridt kandidat

Der var ingen, der havde fortalt senator Jeff Flake, at hans mikrofon var tændt ved et møde i Phoenix.

Internationalt

Den republikanske senator Jeff Flake blev fanget med mikrofonen tændt, mens hans sagde, at hans parti er 'færdigt', hvis det følger præsident Donald Trump og den omstridte senatorkandidat Roy Moore.

Senatoren fra Arizona talte med en borgmester bag scenen til et arrangement i Phoenix. Han vidste bare ikke, at hans mikrofon allerede var tændt.

»Hvis vi bliver Donald Trump og Roy Moores parti, så er vi færdige«, sagde senatoren.

Da Jeff Flake efterfølgende blev gjort opmærksom på, at hans mikrofon var tændt, så senatoren særdeles overrasket ud.

Har tidligere været ude med kritik af Trump

Senatoren tweetede efterfølgende et link til en historie om hans bemærkning.

»Dette er ikke nyheder. Jeg har sagt dette til alle, der har villet høre på mig«, skrev Jeff Flake.

Flake har da også før udtalt kritik af præsident Trump. Han oplyste sidste måned, at han ikke vil genopstille til Senatet.

Senatoren har også kritiseret Roy Moore, den kontroversielle senatorkandidat, der er beskyldt for seksuelt at forulempe eller udøve overgreb på et antal teenagepiger.

Flake har sagt, at han 'ville stemme på demokraten', hvis han kunne stemme i Alabama, hvor Moore stiller op.

Flakes samtalepartner, borgmester i byen Mesa uden for Phoenix John Giles, opfordrede Flake til at udbrede sine synspunkter.

»Du er vores mand. Tænk bare, hvor sjovt det kunne være at pege på, hvor stor en idiot den fyr er«.

I en pressemeddelelse uddyber John Giles sin udtalelse.

»Jeg har været konservativ hele livet, og jeg er bestyrtet over, at en kandidat som Roy Moore sender det forkerte signal om mit partis etik og politik«, siger Giles.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce