Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, orienterede natten til mandag pressen om de sammenbrudte forhandlinger.
Foto: Michael Sohn/AP

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, orienterede natten til mandag pressen om de sammenbrudte forhandlinger.

Internationalt

Kollaps i forhandlinger sender Tyskland ud i politisk krise

FDP forlod sent søndag koalitionsforhandlingerne og sender dermed Europas største økonomi ud i politisk krise.

Internationalt

De tyske regeringsforhandlinger er brudt sammen, efter at det liberale parti FDP har trukket sig fra samtalerne.

Det skriver AFP.

»Det er bedre ikke at regere end at regere dårligt«, siger FDP-leder Christian Lindner efter at have forladt forhandlingerne.

Han tilføjer, at det ikke har været muligt at skabe et 'fundament af tillid' med kansler Angela Merkels konservative CDU/CSU-alliance og Miljøpartiet De Grønne.

Miljøpartiet De Grønnes Reinhard Buetikofer kritiserer Christian Lindners beslutning.

Han skriver på Twitter, at FDP har valgt 'en form for populistisk agitation i stedet for statsligt ansvar'.

Sammenbruddet i forhandlingerne kan vise sig at blive skæbnesvangert for Angela Merkels politiske karriere.

Det socialdemokratiske SDP har afvist at vende tilbage til en Merkelledet koalition. Samtidig har Merkel afvist, at hun vil stå i spidsen for en mindretalsregering.

Angela Merkel siger natten til mandag, at hun ærgrer sig over sammenbruddet i forhandlingerne.

Hun lover dog at styre Tyskland igennem den politiske krise.

»Som kansler vil jeg gøre alt for at sikre, at dette land kommer godt igennem denne svære tid«, siger hun.

Angela Merkel vil senere mandag orienterede den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, om sammenbruddet. Han kan vælge at udskrive nyvalg.

Partierne har i mere end en måned forhandlet om grundlaget for en ny regering i Europas største økonomi.

Forhandlingerne har udviklet sig til en bitter strid mellem partierne, der har vist sig at være uenige om både stort og småt.

Ikke mindst spørgsmålet om indvandring har vist sig at være en stor knast for partierne.

Kansler Angela Merkels liberale politik på området har ført til, at over en million asylansøgere er kommet til landet siden 2015.

Det har skubbet mange vælgere til det yderlige højre, hvor partiet Alternative für Deutschland (AfD) har høstet frugterne.

ritzau/Politiken

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce