Ministerium advarer USA's diplomater mod rejser til Israel

Det er ventet, at Donald Trump i en tale onsdag aften dansk tid vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

Internationalt

USA's udenrigsministerium skriver i en instruks til alle amerikanske diplomater, at de bør undlade alle ikke-nødvendige rejser til Israel, Jerusalem og Vestbredden indtil 20. december.

Det fremgår ikke af instruksen, hvad der er årsag til advarslen.

Det er dog ventet, at USA's præsident, Donald Trump, trods stribevis af advarsler fra internationale ledere onsdag aften dansk tid vil anerkende byen Jerusalem som Israels hovedstad.

Ifølge internationale medier vil præsidenten i en tale annoncere, at USA's ambassade skal flyttes dertil fra Tel Aviv.

Det er en meget kontroversiel beslutning. Både israelerne og palæstinenserne gør krav på Jerusalem som deres hovedstad i en eventuel tostatsløsning med en israelsk og en palæstinensisk stat side om side.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce