Efter snart et år som leder af verdens stærkeste militære alliance ruster Anders Fogh Rasmussen sig til en hård tid, hvor stadig flere soldater vil komme hjem fra Afghanistan i kister.

Netop som USA har fyret den øverstkommanderende i landet, oplever de Nato-ledede styrker i Afghanistan de største tab i den ni år lange krig mod Taleban. Og selv om de internationale styrker ifølge Fogh »gør fremskridt«, så forventer han endnu hårdere kampe i den kommende tid.

Besøg af Petraeus
»Det betyder ikke, at operationen er i vanskeligheder. Men det er synligt, at vi er på vej ind i en meget krævende fase. Vi har sendt mange flere soldater til Afghanistan. Derfor bliver der også flere kampe og tab«, siger han i et eksklusivt interview med Politiken.

Netop i går havde generalsekretæren besøg af den amerikanske general David Petraeus, som i hast overtager ledelsen af de over 120.000 udenlandske soldater i Afghanistan, hvoraf to tredjedele er amerikanere.

Hans forgænger, den skandaleramte general Stanley McChrystal, måtte i sidste uge gå af efter kritiske udtalelser om den politiske ledelse i Washington.

LÆS ARTIKELSenatet godkender general Petraeus

Indsatsen i Afghanistan, der indtil nu har kostet over 1.800 vestlige soldater livet, står efter forårets troppeforøgelse på næsten 40.000 mand over for den afgørende satsning på at vende krigen. Samtidig håner Taleban den voksende tvivl i allierede lande og afviser enhver tale om forhandling – og USA’s Kongres fastfryser milliarder til genopbygning af frygt for korruption i den afghanske regering.

Strategien står fast
Det er intet under, at både Petraeus og Anders Fogh Rasmussen i går havde meget travlt med at forsikre om, at strategien ligger fast, og operationen fortsætter som planlagt. Men den amerikanske topgeneral lægger ikke skjul på, at tabstallene stiger, og at de formentlig vil stige endnu mere i de kommende måneder.

»Det vil blive hårdere, før det bliver bedre«, sagde David Petraeus i går.

Anders Fogh erklærer sig »fuldstændig enig« i generalens dystre forudsigelse.

Hvordan kan I forudse endnu større tab og så samtidig sige, at det går fremad?

»Jeg siger ikke, at sikkerhedssituationen er i orden. Der er sandelig meget at gøre. Men vi gør fremskridt. Børnene kan igen komme i skole, og folk kan igen gå på gaden i områder, hvor de ikke kunne før. Det er desværre også rigtigt, at vi ser hårde kampe og høje tabstal. Men det er et resultat af, at vi har øget antallet af soldater, og at vi nu går ind og rydder områder som for eksempel Marjah i Helmand-provinsen. Taleban bliver smidt ud af områder, hvor de før kontrollerede det hele. Det gør de selvfølgelig ikke frivilligt. De ved, at hvis de taber i Marjah og senere i Kandahar, så har de tabt alt. Derfor slår de hårdt tilbage«, siger generalsekretæren:

»Ingen bør være overraskede over, at vi ser flere kampe og dermed desværre også flere tab. Det er en uundgåelig følge af, at vi går ind og rydder områder, der før var højborge for Taleban«.

Du forsikrer, at strategien forbliver den samme – og at general Petraeus er en garanti for det. Men det er vel ikke ligegyldigt, at en nøgleperson som McChrystal forsvinder?

»Den slags er altid beklageligt. Jeg har haft et godt samarbejde med McChrystal. Men nu er det jo altså set før i verdenshistorien, at generaler går under krigen. Det er ikke usædvanligt. Og der bliver ikke tale om ændringer af strategi. Der bliver heller ingen ændringer af tidstabeller eller af noget som helst andet«.

LÆS ARTIKELTaleban i Afghanistan: Natos indsats er i opløsning

Amerikanske soldater klager over, at strategien med primært at beskytte civilbefolkningen frem for at jage Taleban gør situationen farligere. Vil I lave om på det?

»Vi vil fortsat lægge afgørende vægt på at beskytte befolkningen og undgå civile tab. General Petraeus har sagt, at han vil se på, hvordan man gennem en styrkelse af troppernes retningslinjer samtidig kan forbedre soldaternes sikkerhed. Det er klogt. Men det centrale mål forbliver det samme. Et godt forhold til befolkningen styrker også soldaternes egen sikkerhed«.

Exit-dato vil hjælpe Taleban
USA har sagt, at de vil begynde en tilbagetrækning næste sommer. Holland trækker sig til august, Canada næste år, Australien i 2012. Ledende polske politikere taler også om det, og den nye britiske premierminister vil gerne ud inden 2015. Er vi på vej mod exit?

»Folk kan diskutere og have forhåbninger om det ene eller det andet årstal, men vi sætter ingen dato. Der er enighed i alliancen om, at vi ikke trækker os ud af Afghanistan, før afghanerne selv er i stand til at klare opgaven med at beskytte deres eget land. Den afghanske præsident, Karzai, har selv sagt, at han håber, de kan gøre det inden for fem år. Men det er der jo ærligt talt ikke nogen, der ved«.

Men datoerne bliver jo nævnt. Er der ikke en risiko for, at det opmuntrer Taleban?

»Hvis du spørger, om det ville opmuntre Taleban, hvis vi nu fastsatte en exit-dato, så er svaret et klingende klart ja! Selvfølgelig. Hvis vi var tåbelige nok til at sætte en dato på tilbagetrækning, så ville Taleban jo bare sætte sig ned og vente på, at vi trækker os ud, og så rykker de ind. Så er vi lige vidt, og så har det hele været forgæves. Derfor er der heller ingen, der drømmer om at gøre det. Det, som USA’s præsident har nævnt vil ske i 2011, er en revurdering af troppeforøgelsen. Forhåbentlig vil der da være sket en forbedring, der gør det muligt at overdrage noget ansvar til afghanerne selv. Men det betyder ikke, at vi trækker os ud af Afghanistan«.

Hvem skal erstatte de flere tusinde hollandske og canadiske soldater i de urolige provinser Uruzgan og Kandahar?

»Der bliver ikke noget vakuum. Der er en løsning på vej. Jeg er ikke i stand til i dag at fortælle, hvad den består i. Men jeg håber, at vi stadig vil se en hollandsk og canadisk tilstedeværelse i Afghanistan«.

Ved din tiltrædelse sagde du, at man godt kan forhandle med ’moderate’ dele af Taleban. Mener du stadig det?

»Der er en lille, hård kerne af religiøse fanatikere, der er totalt uden for rækkevidde. Men der er et flertal, der godt kunne fristes af muligheden for et job og et normalt liv. Vores opgave er at vise dem, at Taleban ingen chance har for at vinde. Dermed sikrer vi, at den afghanske regering kan forhandle fra en styrkeposition«.

Hvornår kan afghanerne selv begynde at tage ansvaret militært?

»Jeg håber, at Nato-topmødet i november kan beslutte, at vi begynder overdragelsen i nogle provinser ved udgangen året eller begyndelsen af næste år«.