Danmark, Tyskland, Storbritannien og USA har til sammen skudt 1.925 milliarder kroner af på krudt, kugler og soldater i den ni år lange krig i Afghanistan.

Det viser Politikens beregninger foretaget på baggrund af oplysninger fra de fire landes forsvarsministerier.

Beløbet er ni gange så stort, som det beløb hele verden har brugt på udviklingshjælp til Afghanistan i samme periode.

Udviklingsekspert: Astronomiske beløb
Ifølge opgørelser fra FN og det afghanske finansministerium er der udbetalt 212 milliarder kroner til genopbygningen af det sønderskudte land.

»Forbløffende«, siger udviklingsekspert Richard Gowan fra European Council on Foreign Relations i London om udgifterne:

»De beløb, vi bruger i Afghanistan, er astronomiske sammenlignet med freds- og stabilitetsoperationer i Afrika, Haiti og andre steder. Det giver mening, hvis de enorme militærudgifter skaber en ramme, der gør det muligt at bruge udviklingshjælpen rigtigt. Men trods en massiv militær indsats har vi set, at de politiske fremskridt har været utroligt små«.

Mange penge spildes på korruption
Richard Gowan mener, at beløbet til udviklingshjælp er relativt højt, når man sammenligner med verdenssamfundets hjælp til andre skrøbelige stater, eksempelvis Congo, hvor der er borgerkrig.

»Man kunne godt have ønsket sig flere penge til genopbygning, men det største problem er, at vi i virkeligheden ikke ved, om de 212 milliarder kroner er blevet brugt rigtigt. Mange af pengene bliver spildt på korruption, dyre sikkerhedsfirmaer og dårlige projekter«, siger han.

Udvikling skal sikre en forankring
Forsvarsakademiets Afghanistan-ekspert Peter Dahl Thruelsen er enig i, at »tallene viser, at prioriteringen mellem det civile og militære ikke er afbalanceret«.

»Civil stabilisering og udvikling er lavere prioriteret, og det er et problem, fordi udvikling skal sikre en forankring af indsatsen på langt sigt«, siger han.

Peter Dahl Thruelsen peger på, at der de kommende år skal bruges flere penge på genopbygning og færre på militæret, hvis strategien skal lykkes for Nato og USA’s præsident, Barack Obama.

SKRIV Har afghanerne fået demokrati?

Modsat mener den tyske ekspert i sikkerhedspolitik Markus Kaim fra tænketanken Wissenschaft und Politik i Berlin, at militærudgifterne skal øges for at få succes. Han siger:

»Befolkningerne i lande som Danmark og Tyskland mangler at lære, at det tager lang tid og koster mange penge at være i krig. Det er anderledes i USA, hvor folk næsten er ligeglade med, hvad det koster. Bare det bliver en succes«.

Forsvarsminister afviser kritik
Krigen, som er den længstvarende, USA har deltaget i, har alene kostet de amerikanske skatteborgere 1.752 mia. kr.

Dertil kommer næsten 200 mia. kr. ekstra, som Barack Obama netop har bedt om. Til sammenligning har Irakkrigen dog kostet USA det dobbelte.

I det lys er Danmarks ekstraudgifter på i alt 7,28 milliarder kroner fra 2001 til 2010 en dråbe i havet. Men udviklingen herhjemme ligner den amerikanske. Beløbet er steget markant de seneste år.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) afviser, at tallene viser en manglende balance mellem det civile og det militære.

»Man kan ikke lave udvikling, uden der er skabt en vis form for sikkerhed, og det er dyrt. Derfor er der forskel på beløbene i dag, men på langt sigt vil der være en helt anderledes balance mellem udgifterne, når udviklingshjælpen for alvor er kommet i gang«, siger ministeren.

Hun understreger, at Danmark vil blive i Afghanistan med civil bistand i »20 år eller mere«.