Tilfangetagelsen af verdens mest berømte terrorist Osama bin Laden og ødelæggelsen af hans ekstremistiske træningslejre stod øverst på de vestlige lederes ønskeliste, da internationale styrker med amerikanerne i spidsen invaderede Afghanistan i oktober 2001.

Men i dag ni år efter vandrer Osama bin Laden stadig rundt uden lænker om fødderne, og internationale terrornetværk fortsætter med at planlægge og være faretruende tæt på at udføre nye angreb mod Vesten.

LÆS OGSÅFhv. CIA-chef: Krig øger terrortrussel

Det kan være en af grundene til, at et flertal af danskerne mener, at krigen i Afghanistan ikke har formået at dæmme op for terrortruslen.

En Megafon-måling lavet for Politiken og TV 2 viser, at 48 procent af danskerne mener, at USA’s og Europas krigsindsats i Afghanistan slet ikke – eller kun i meget ringe grad – har fremmet målet om at mindske terrortruslen mod Vesten.

45 procent mener, at målet i nogen grad eller i høj grad er lykkedes.

SKRIVMindsker krigen i Afghanistan terrortruslen i Danmark?

Samtidig svarer kun 12 procent, at Danmark er blevet et mere trygt sted at være på grund af indsatsen i Afghanistan.

Al-Qaeda reorganiseret i Pakistan
En række af Nordens førende forskere i terrorisme er enige med danskerne i, at truslen stadig lever i bedste velgående, men de understreger, at terrornetværkene også er blevet svækket af den ni år lange krig. I hvert fald i Afghanistan.

»I første omgang var krigen i Afghanistan en succes, fordi man både fik fjernet Taleban fra magten og fik ødelagt al-Qaedas træningslejre. Men på et tidspunkt tabte man interessen for Afghanistan og begyndte at fokusere på Irak. Det var en god ting for al-Qaeda, som fik reorganiseret sig i Pakistan«, forklarer Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

»I dag er der tyndet ud i al-Qaeda, men toppen sidder i Pakistan, og de har stor gennemslagskraft i jihadist-kredse. De udstikker linjerne og har opbygget nye træningslejre«, siger Erslev Andersen.

Pakistan skal tages med
Han henviser til, at de vestlige efterretningstjenester i deres rapporter selv beskriver, at al-Qaeda stadig udgør en trussel, om end de måske ikke længere er i stand til at gennemføre et angreb på niveau med 11. september 2001.

»Ni år efter, at vi indledte kampen mod al-Qaeda, er de altså stadig en trussel«, siger den danske terrorekspert.

Terrorforsker Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi peger også på, at det ikke længere giver mening at tale om Afghanistan uden at tage Pakistan med i samme åndedrag.

»Hvis vi kun kigger på Afghanistan, ignorerer vi den kæmpe krigeriskhed, som findes i Pakistan, og som vil ramme os igen og igen«, siger han:

»Somalia og Yemen er blevet nye arenaer, der absorberer nogle af terroristerne«.

Terrorbekæmpelse på to fronter
Professor Brynjar Lia, der leder terrorforskningen på det norske forsvars forskningsinstitut, er enig i, at krigen ikke har været en entydig fejltagelse, når det gælder kampen mod terrorisme.

»Mange af de terrorister, vi opdager i Vesten, har forbindelse til Afghanistan og Pakistan. Jeg tror, at al-Qaeda vil være i stand til at reorganisere sig og genopbygge deres træningslejre for udenlandske ekstremister i Afghanistan, hvis de vestlige tropper trækker sig ud«, siger Brynjar Lia.

Politiken har opgjort, at USA, Storbritannien, Tyskland og Danmark tilsammen har brugt 1.925 milliarder danske kroner på krudt, kugler og soldater i den ni år lange krig. Dertil kommer de mange penge, der er blevet brugt på opgradering af politi, efterretningsvæsen og terrorbekæmpelse i de respektive lande.

LÆS MERENi års krig: 1.925 milliarder kroner

Resultaterne står ikke mål med det store beløb, mener eksperterne, men terrortruslen bliver ikke mindre, hvis vi helt dropper krigen i Afghanistan og udelukkende bruger pengene på at forebygge terrorisme i lufthavne og på gaderne i København, London og New York.

»Man kan ikke adskille national sikkerhed og international sikkerhed. De to ting går hånd i hånd. Man kan heller ikke lave en byttehandel, sådan at vi bruger 1.900 milliarder kroner på terrorbekæmpelse i Vesten i stedet, for det er en falsk sikkerhed«, siger Ranstorp og fortsætter:

»Vi lever i en global verden, hvor der er sammenhæng og forbindelse mellem terrorelementer i for eksempel Danmark og Afghanistan«.

Freelance-terrorister
Eksperterne er enige om, at vi er blevet langt bedre til at bekæmpe terror på egen grund. Men det er der også al mulig god grund til. For fjenden er faktisk rykket tættere på.

Mange af de nye terrorister er født og opvokset i lande som Danmark, Tyskland og Storbritannien. De er amatører, og de er blevet optændt af en indre ild, blandt andet på grund af krigen i Afghanistan.

»Jeg kalder dem freelance jihadister. Det er folk, der tager udgangspunkt i det sted, de bor. Tidligere blev folk opsøgt, men nu opsøger de selv Afghanistan eller Pakistan og får en eller anden nødtørftig træning. Det har vi set flere eksempler på de seneste år«, siger Lars Erslev Andersen.

Krigen tænder tyskere
Det karakteristiske ved 'freelance-jihadisterne' er, at de ofte arbejder på egen hånd og har svært ved at gennemføre deres projekter, fordi de ikke er dygtige nok. Men de bliver holdt fast på projektet fra ledende terrorister i Pakistan.

»Den trussel har været voksende i takt med, at folk i vores del af verden er blevet mere vrede over udviklingen i Irak og Afghanistan«, siger Lars Erslev Andersen.

Især mange tyskere er blevet tændt af krigen i Afghanistan.

»Især de tyske myndigheder er meget bekymrede over, hvor mange tyske borgere og konvertitter der tager den vej«, siger Magnus Ranstorp og anslår et tal på 200.