Så lykkedes det præsident George W. Bush og flertallet fra hans Republikanske Parti i Kongressen at finde sammen i spørgsmålet om stramninger af terrorlovgivningen i USA.

Senatet vedtog tidligt fredag en ny lov om behandling af terrormistænkte. Oppositionen klager over, at lovgivningen åbner op for at tage barske forhørsmetoder i brug.

Senatet vedtog loven med 65 stemmer for og 34 imod. Loven ventes underskrevet af Bush inden for kort tid.

Den nye lov giver udenlandske fanger, som er mistænkt for terror, flere rettigheder, end Bush oprindelig forestillede sig. Indrømmelserne fra præsidenten skyldes pres fra flere prominente republikanske senatorer. Men kritikere mener, at loven er skruet så komplekst sammen, at den kan legitimere barske forhørsmetoder såsom at nægte fanger søvn og at placere dem skiftevis i varme og kolde lokaler.

Repræsentanternes Hus vedtog en lignende lovgivning sent onsdag, og de to versioner skal nu smeltes sammen, inden en tilfreds Bush kan sætte sin underskrift på dokumentet.

Militære domstole bliver etableret
Præsidenten siger, at lovpakken 'vil give mulighed for at fortsætte et CIA-program, som har været et af Amerikas mægtigste redskaber i udkæmpelsen af krigen om terror'.

Bush neutraliserede dermed et oprør fra republikanske senatorer såsom John McCain, der er tidligere krigsfange under Vietnamkrigen, den forhenværende flådeminister John Warner, der i dag er formand for Senatets forsvarsudvalg, og Lindsay Graham, som også har været militær advokat. Trioen afviste Bushs oprindelige udkast. De mente, at det var i strid med folkeretten.

Det var vigtigt for præsidenten og Republikanerne at forsones, for forude venter et midtvejsvalg til Kongressen. Her er det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus og måske også i Senatet truet. Bush har gjort netop kampen mod international terror til hovedemnet i valgkampen forud for kongresvalget, som holdes den 7. november.

Den nye lovgivning etablerer også en række militærdomstole, hvor de tiltalte - i modsætning til både ved de eksisterende særdomstole, som Højesteretten i USA underkendte i juni, og i Bushs forslag til nye militærdomstole - kan få adgang til hemmelige oplysninger fra efterretningstjenester om deres sag. Det vil dog stadig være tilladt med en vis brug af beviser, som er opnået under fysisk pres.

Samtidig udvides definitionen af 'illegale kombattanter' fra at være terrormistænkte til folk, der leverer våben, penge og andre former for støtte til terrorgrupper.

»Det er forkert. Det er forfatningsstridigt. Det er uamerikansk«, siger Patrick Leahy, den ledende demokrat i Senatets retsudvalg. Han er blandt den nye lovgivnings skarpeste kritikere.

»Loven giver en regering, som pressede på for tortur, præcis, hvad den ønskede«, siger John Kerry, demokratisk senator og partiets præsidentkandidat i 2004.