Denne uges EU-topmøde om energi og klima risikerer at blive kapret af diskussion om amerikansk missilforsvar på europæisk grund.

»Det er muligt, at emnet kommer op på topmødet«, erkendte en højtstående embedsmand fra det tyske unionsformandskab i Berlin i dag.

Tyskerne vil helst undgå det sprængfarlige emne, men forudser, at det kan blive bragt på banen torsdag aften. Her skal stats- og regeringslederne i forvejen diskutere forholdet mellem Europa og USA.

Flertal i Danmark
I Danmark sikrer Dansk Folkeparti regeringen et folketingsflertal for markant dansk støtte til USA’s planer om at bygge en missilbase i Polen og en radarstation i Tjekkiet. Danmark er allerede involveret gennem opgradering af en militær radarstation i Thule.

Men socialdemokraterne, SF og de radikale reagerer kritisk på, at både forsvars- og udenrigsministeren i de seneste dage har udtrykt så uforbeholden støtte til det amerikanske missilskjold.

Den danske debat afspejler en dyb uenighed mellem de europæiske regeringer, som i løbet af kort tid kan udvikle sig til en ny strid i stil med konflikten om USA’s invasion af Irak.

Dengang var lande som Frankrig, Tyskland og Belgien stærkt uenige med Storbritannien, Danmark og de østeuropæiske lande, som støttede USA militært.

En lignende kløft begyndte at åbne sig, da de europæiske udenrigsministre i går mødtes i Bruxelles.

Østrig bad om forklaring
Den østrigske minister, Ursula Plassnik, brød dagsordenen ved at bede om en forklaring på udbygningen af missilskjoldet, som »skaber bekymring i Østrig«.

Samtidig sagde Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, at han finder planerne helt ufattelige.

»Det er uforståeligt for mig, at nogen ønsker en ny oprustning her efter enden på det 20. århundrede og Berlinmurens fald«, sagde Asselborn.

»Det vil ikke hjælpe Europas stabilitet, hvis vi presser Rusland op i en krog«, sagde han.

Den advarsel skyldes, at Rusland har reageret meget voldsomt på de amerikanske planer.

Rusland 'truer'
Chefen for det russiske missilprogram har truet med at dreje Ruslands arsenal i retning af Polen og Tjekkiet. I går tilføjede den russiske general, der har ansvar for Ruslands strategiske bombefly, at hans styrker sagtens kan »ødelægge« sådanne baser.

»Disse missilforsvars-elementer vil være svagt beskyttede«, sagde general Igor Khvorov ifølge de russiske nyhedsbureauer Interfax og RIA-Novosti.

Amerikanerne forsikrer, at baserne i Østeuropa på ingen måde kan blive en trussel mod Rusland, og regeringerne i Warszawa og Prag nægter at høre på trusler fra Moskva.

Tjekkiets udenrigsminister havde i går intet andet end hån til overs for den bekymring, der blev udtrykt af kolleger fra Østrig og Luxembourg.

»Jeg var meget forbløffet over at høre dette fra to sider - først fra Østrig, som slet ikke deltager i Europas forsvar og ikke engang er medlem af NATO, og så fra Luxembourg, som ligger så langt fra os«, sagde Karel Schwarzenberg til EUobserver.

»Det er underligt at høre de to landes bekymring. Enhver, der interesserer sig for Europas sikkerhed, ved at vi har brug et forsvar mod missiler«, sagde han.

Bag den østrigske og luxembourgske kritik gemmer stormagterne Tyskland og Frankrig sig. Debatten er ved at vokse sig så stor i Tyskland, at forbundskansler Angela Merkel snart bliver nødt til at forholde sig til den.

Lav fransk profil
Frankrig er gået ind i slutspurten i valget af en ny præsident, og derfor holder franskmændene foreløbig lav profil. Men der er ingen tvivl om, at Paris finder det amerikanske projekt uhensigtsmæssigt.

»Vi synes først og fremmest, at USA skulle tage sig en god snak med russerne om det her«, siger talsmanden for den franske EU-repræsentation, Nicolas de la Grandville, til Politiken.dk.

Frankrig holder fast i, at det eneste, der vil kunne afholde slyngelstater fra en dag at angribe os, er truslen fra franskmændenes egne atomvåben.

»Vi kan godt tale om det i NATO, men Frankrig anser ikke missilskjoldet som noget brugbart forsvar af Europa. Det er kun et beskedent værktøj, som ikke kan erstatte afskrækkelsen med atomvåben«, siger den franske talsmand.

Holdningen i Paris og andre skeptiske hovedstæder er i øvrigt, at den amerikanske teknologi i missilskjoldet aldrig beviseligt har fungeret ordentligt.

USA: Det virker
Men det afviste chefen for USA’s missilforsvars-agentur, general Henry Obering, da han i sidste uge besøgte NATO for at forklare planerne i detaljer.

»De folk, der siger, at det ikke virker, baserer sig på forældet og forkert information. Vi har gennemført en række realistiske test fra vore baser i Alaska og Californien, som beviser, at systemet fungerer«, sagde Obering.

»Missilskjoldet kan allerede nu beskytte USA mod et eventuelt angreb fra Nordkorea. For at kunne forsvare os mod Iran har vi behov for baser i Europa. Og de vil samtidig kunne beskytte jer«, sagde han.