Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 16. jun. 2007 KL. 16.38

500 kinesiske børn befriet fra slaveri

Slavelignende forhold for kinesiske børnearbejdere skal stoppes, siger den kinesiske regering. Mere end 500 børn er allerede blevet befriet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De seneste to uger er 550 kidnappede børn blevet befriet fra slavelignende arbejdspladser.

Mange af børnene var blevet kidnappet eller lokket med høje lønninger. I stedet blev de snydt til at arbejde 16 timer i døgnet på teglværker og i jern- og kulminer.

De sov stuvet sammen i små rum på lasede madresser og fik gammelt brød at spise.

Efterforskning kan hindres af magtmisbrug
Efter afsløringerne af de forfærdende forhold, har den kinesiske regering lovet, at alle kidnappede børn og voksne skal befries.

Derfor er der blevet sendt efterforskere til de to provinser Shanxi og Henan, hvor den ulovlige praksis er mest udbredt.

»Efterforskningsgruppen skal finde frem til sandheden så hurtigt som muligt, og vi vil redde de arbejdere, der er blevet tvunget til at arbejde som slaver på teglværkerne«, siger viceminister Sun Baoshu til nyhedsbureauet Xinhua.

Hvis ikke tvangsarbejderne er sat fri inden ti dage, vil de lokale myndigheder straffe lokale embedsmænd for ikke at leve op til deres ansvar, skriver Reuters.

Iagttagere giver dog ikke den plan mange chancer.

De siger, at der i de berørte regioner ofte finder magtmisbrug sted, og at de officielle myndigheder meget vel selv kan være involveret i udnyttelsen af børnene.

370 kroner for et barn
Der skal bruges tegl, når der skal bygges huse i Kina. Der er økonomisk vækst, og derfor skal der bruges mange tegl. Men det er hårdt arbejde at bage tegl, og det er dårligt betalt.

De dårlige forhold har ført til, at det er svært at skaffe arbejdskraft, og det har ført til, at lokale arbejdsgivere har kidnappet børn til at udføre arbejdet.

Børn og voksne blev fanget på gaderne i småbyer og solgt for ned til 500 yuan ( 370 kroner). Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Lokale indbyggere i Shanxi siger, at en blanding af fattigdom og udbredt ligegyldighed i området har været en af grundene til, at børnearbejdet har kunnet finde sted.

Slog barn ihjel med skovl
Tvangsarbejderne blev bevogtet af vagter, der gav dem bank, og arbejderne risikerede også at få pudset hunde på sig, hvis de ikke opførte sig efter reglerne.

Korporlige afstraffelser har også ført til dødsfald, for eksempel da en ejer af et teglværk slog et barn ihjel, da han ramte barnet i hovedet med en skovl, reporterer det statslige tv.

Kritikere mener, at sagen om børnearbejderne sætter Kinas hastigt voksende økonomi i et sort lys.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 17.39

Topforhandler er tilfreds med lønstigning på 1,35 kroner

Overenskomsten er på plads for 240.000 industri-ansatte.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Danmark
12. feb. KL. 14.47

Uheldigt sammenfald tog strømmen i København

Et større strømsvigt ramte tidligere i dag store dele af det centrale København.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe