Journalisten Stefan Candea begynder at føle sig ret alene i den rumænske hovedstad, Bukarest.

Her sætter alle med mulighed for det kursen mod bjergene eller kysten for at komme væk fra den varme, der efter tre dage med temperaturer på eller over 40 grader foreløbig har kostet omkring 30 livet. Langt over tusind er faldet om med ildebefindende i hovedstadens gader.

Mangel på vand
»Det minder om kaos, selv om så mange er væk. Det er f.eks. umuligt at opdrive vand i supermarkederne. Der er ikke en flaske tilbage«, fortæller Stefan Candea, og det bliver ikke bedre af, at visse dele af medierne ifølge ham er med til at piske stemningen i vejret.

Situationen er ellers dramatisk nok i forvejen.

Skovbrande hærger
I den sydlige og østlige del af landet, hvor temperaturerne når 45 grader, kæmper brandfolk og civile mod store skovbrande, som det også er tilfældet i Serbien, Grækenland, Kosova og Bosnien. I Ungarn melder myndighederne, at hedebølgen den seneste uge har forårsaget op mod 500 dødsfald, og alene i Rumænien er over 19.000 mennesker foreløbig behandlet på hospitalerne for følger af heden.

Høje temperaturer er ellers ikke noget særsyn i Rumænien.

»Men det er sjældent, at varmen varer så længe, og det bliver ikke bedre af nogle af myndighedernes initiativer«, siger Stefan Candea.

Ofre for flammerne
For eksempel bliver befolkningen i Bukarest opfordret til at holde sig inde mellem kl. 11 og kl. 18.

»Resultatet er, at der inden og efter er lange køer uden for butikker, posthuse og banker. Folk står så lang tid i varmen, for livet skal også gå videre«, beretter Stefan Candea.

Hvis borgerne i den rumænske hovedstad ellers har kræfter til en snak, kan de bl.a. drøfte byens borgmester.

»Han forlod byen, da heden startede, og er først lige kommet tilbage, og folk er meget sure«, fortæller Stefan Candea.

Soldater sat ind mod regnen
I dele af det vestlige Europa er situationen lige så kaotisk, selv om tabene af menneskeliv er begrænsede. I England og det sydlige Tyskland er det vandmasserne, som redningsfolk og flere steder soldater bliver sat ind imod.

I går fik 35.000 i Gloucestershire 200 kilometer nordvest for London elektriciteten tilbage, mens den sydlige del af landet omkring Oxford ruster sig til kampen mod nye vandmængder i dag.

Her har befolkningen været uden drikkevand i flere dage, og vejrsituationen dominerer nyhedsbilledet totalt.

Klimaforandringer på dagsordenen
Klimaet er også kommet øverst på den politiske dagsorden. For vandet kommer igen i store mængder i de kommende år, advarer den britiske premierminister, Gordon Brown.

Ifølge den nye regeringschef, der allerede inden oversvømmelserne havde gjort miljøet og kampen mod klimaforandringer til en af sine vigtigste opgaver, slår det 20. århundreders foranstaltninger mod naturkatastrofer ikke længere til.

Han bebuder nye store investeringer i diger, kystbeskyttelse og civilt beredskab, og en helt ny artikel i tidsskriftet Nature om sammenhængen mellem vandmængderne og klimaforandringerne har vakt voldsom debat i Storbritannien.

Men både i Storbritannien og Tyskland peger flere forskere også på, at vandmængderne rammer ekstra hårdt, fordi myndighederne i stigende grader udlægger områder til bebyggelse, der i århundreder har været truet af vand.