På den anden side af Øresund er svenskerne langt mere venligt stemt over for indvandrere og flygtninge.

Og derfor sætter den svenske Muhammedkrise ikke i samme grad sindene i kog hos svenskerne, som den gjorde det hos danskerne.

Det vurderer ekspert i svenske forhold Dr. Scient. Pol. Hans Mouritzen.

»I Sverige er alle svenskere, uanset om man er født i Sverige eller lige er kommet til landet«, siger Hans Mouritzen, der også leder forskningen i udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

»I Danmark derimod havde vi haft en ophedet udlændingedebat længe inden Muhammedkrisen. Og tegningerne var jo som at tænde en tændstik i en benzin-os«, konstaterer han.

Brændte dukke af statsministeren
Den svenske tegningekrise har ellers fyldt godt i spalterne verden rundt.

Det begyndte, da den svenske tegner Lars Vilks skitsetegning af profeten Muhammed som en hund blev trykt i den svenske avis Nerikes Allehanda.

Publiceringen vakte vrede i store dele af den muslimske verden.

I Pakistan brændte demonstranter flag og dukker af den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt. Og flere andre lande og organisationer har protesteret mod tegningen.

Men i Sverige tager svenskerne det helt roligt.

I Sverige er alle svenskere
Det skyldes ifølge professor Hans Mouritzen, at vores naboer opfatter udlændinge som ligemænd.

»Det er vigtigere for svenskerne, hvilket job man har, end om man er født i Sverige og har levet der gennem flere generationer«, konstaterer han.

Udlændingepolitik indtog kun en ottendeplads på listen over vigtigste emner under valgkampen ved sidste rigsdagsvalg i Sverige.

I Danmark har det været det vigtigste emne i de seneste valgkampe til Folketinget, forklarer Hans Mouritzen.

Det hænger sammen med, at Sverige havde en massiv indvandring allerede efter Anden Verdenskrig i 1945, og dengang konstaterede svenskerne, at Sverige skulle være et multikulturelt samfund.

Danskere holder udlændinge på afstand
»I Danmark har politikerne traditionelt holdt udlændingene tre skridt fra livet, fordi de har frygtet reaktioner fra befolkningen«, siger han og henviser til firsernes og halvfemsernes stramninger på udlændingeområdet i Danmark.

Danskerne fører en 'os-mod-dem' retorik over for udlændinge, mener Hans Mouritzen.

»Poul Nyrup kunne omtale udlændinge som 'de fremmede' i sin nytårstale til nationen. Sådan ville en svensk politiker aldrig omtale indvandrere eller flygtninge. For i Sverige er man ikke fremmedgjort over for udlændinge«, siger han.