Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 2. nov. 2007 KL. 10.40

Aktivister pifter hundredvis af jeeps

Svenske miljøaktivister pifter benzinslugende jeeps i storbyerne. Tendensen har hurtigt bredt sig til hele Sverige.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Asfaltjunglens Indianere.

Sådan kalder en sammenslutning af svenske miljøaktivister sig, og deres mål er enkelt: pift så mange byjeeps som overhovedet muligt.

Den nye tendens har ramt storbygaderne, og i ly af nattens mulm rykker aktivisterne ud.

Over hele Sverige bliver luksusbiler piftet i stor stil. Aktivisterne anser de store benzinslugere for at være en vigtig brik i de klimaforandringer, kloden i øjeblikket oplever.

»Din jeep dræber«
Aktivisterne sprætter ikke dækkene op, men fjerner ventilen, så dækkene bliver flade og gør det umuligt at køre nogen steder.

Når dækket er fladt, markeres miljøaktivisternes ærinde med en lap papir til bilejeren, hvor der blandt andet står:

»Din byjeep dræber. Vi har sluppet luften ud af et eller flere dæk på din byjeep. Tag det ikke personligt. Det er din jeep, vi ikke kan lide (...) Al den benzin, som du forbrænder ved at køre rundt i din byjeep får ... konsekvenser for andre.

Indimellem holder de store aktioner om natten. 26. oktober blev 50 biler piftet i Stockholm – en aktion, som var dedikeret til de hundredtusinder af mennesker på flugt fra de californiske skovbrande.

Ikke set i København
Siden starten i juni har gruppen spredt sig til foreløbig 11 forskellige svenske byer. Via internettet udveksles erfaringer, tips, diskussioner og aktionserklæringer.

De danske miljøforkæmpere har endnu ikke taget den spektakulære metode til sig:

»Indtil videre er der ikke sket noget i den retning i København. Men det er klart, at hvis I begynder at skrive om det, skal det nok komme. Vi kan ikke gøre noget for at forhindre det. Det er umuligt at bevogte samtlige biler, der står i byen. Det er da en besynderlig måde at lufte sin mening på«, siger Flemming Steen Munch, vicepolitiinspektør og informationschef fra Københavns Politi.

»Man skal aldrig sige aldrig«
Greenpeace, som er kendt for sine meget synlige aktionsformer, har heller ikke hørt om den svenske tendens.

Men organistationen er ikke helt afvisende over for tanken om at ty til svenskernes metoder.

»Det er ikke noget, vi gør nu, men man skal aldrig sige aldrig. På et tidspunkt bliver det et spørgsmål om det personlige valg. De store firehjulstrækkere i et land som Danmark virker mere eller mindre absurde. Da afgiftsomlægningen blev lavet, var vi kede af, at man ikke benyttede chancen til at skrue prisen på de store biler i vejret«, siger Mads Flarup Christensen, som er kampagnechef i Greenpeace.

Asfaltjunglens Cowboys
De svenske bilejere raser over at stå model til aktivisternes aktioner og har som modangreb oprettet gruppen Asfaltjungelens Cowboys.

På deres hjemmeside ligger et brev til aktivisterne, som skal placeres i aktivisternes lommer, »så de finder det, når de vågner efter at være blevet fanget«.

»Din miljøaktion kan dræbe, i hvert fald dig selv. Vi har lukket luften ud af en eller begge dine lunger. (...) Dette behøver ikke ske, hvis du kommer til fornuft og benytter de kanaler, som findes i et moderne og frit samfund med ytringsfrihed«.

nyheder@pol.dk

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe