Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 3. feb. 2008 KL. 11.15

Kinesere går i panik i kuldehelvede

Desperation blandt hundredtusindvis af kinesere, der stadig venter på tog en uge efter snestormen. Kvinde trampet ihjel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Råbende mænd, skrigende kvinder, skræmte og grædende børn, mast sammen i et menneskehav, hvor alle kæmper for at holde sig oprejst.

Sådan beskriver en reporter situationen omkring den vigtigste jernbanestation i Guangzhou i det sydøstlige Kina, hvor flere end en million mennesker stadig venter på at komme med et af de nødtog, der er begyndt at køre igen, efter at snestorm og kulde længere mod nord afskar byen for en uge siden.

Fredag aften gik det helt galt: En kvinde blev trampet ned, da folk stormede hen mod et tog. Omkring 260.000 mennesker stod på stationen og på pladsen foran og trængtes for at nå frem til perronerne.

Døde på hospitalet
Kvinden faldt og blev trampet ned, da folkemængden masede fremad uden for stationen. Hun var bevidstløs, da det lykkedes at redde hende op og køre hende på hospital. Hun kom aldrig ud af sit koma, men døde lørdag morgen, fortæller det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Kvinden arbejdede på en fabrik, som fremstiller ure.

Der er rigtig mange fabrikker i Guangzhou-området, og det er arbejderne fra disse fabrikker, som kæmper for at komme hjem til deres landsbyer for at fejre det kinesiske nytår midt i denne uge. For de flestes vedkommende er det den eneste gang om året, de får set familien.

Millioner på rejse omkring nytår
Nytåret betyder flere hundrede millioner rejsende over hele Kina. Derfor har de seneste par ugers snestorme været katastrofale.

Alene i Guangzhou venter 1,4 millioner mennesker på tog. Mange har ventet i adskillige døgn, en del overnatter under åben himmel.

Og den manglende hygiejne kan mærkes, fortæller en reporter fra avisen South China Morning Post, som har været inde i menneskemængden foran jernbanestationen.

Fanget i et menneskehav
Han fortæller om den angst, der griber en, når man bare bliver ført af sted i menneskehavet – uden selv at kunne bestemme retning eller fart. Med små skridt må man bare følge med, klemt fra alle sider.

Forældre prøver at tage børn på armene, større børn klamrer sig til forældrenes tøj for ikke at blive væk.

Folk knuger kufferter og tasker. Hvis nogen taber noget, er det væk. Hvis man bukker sig, risikerer man at blive mast ned.

Elmaster knækker i kulden
Myndighederne siger, at der er 12.000 politibetjente på og omkring stationen til at holde orden, men de kaotiske tv-billeder fortæller om, hvor umuligt det er.

Snestormene har også skabt omfattende strømafbrydelser, fordi elmaster er brudt sammen og ledninger knækket på grund af overisning.

Uden strøm i ni dage
For eksempel har byen Chenzhou i Hunan-provinsen ikke haft strøm i ni dage, og vand er en mangelvare.

Et bad er det største nytårsønske, fortæller 55-årige hr. He til South China Morning Post, for »det er snart tre uger siden, at nogen i familien har fået et brusebad«.

Det nærmeste drikkevand er fra en brandhane, 20 minutters gang derfra. Han henter vand i spande, som han bærer i et åg, en træstang over skuldrene.

Det er familiens eneste udendørsaktivitet, ellers klumper den sig sammen omkring en lille kulovn, som giver lidt varme.

Skoler og fabrikker lukket
Chenzhou har knap fem millioner indbyggere. Skoler, fabrikker og mange butikker er lukket. Mobilnettet falder ud, og pengeautomaterne er tomme.

Der er dog noget, som går godt i byen: De få hoteller, som har generatorer til at lave strøm, melder om alt udsolgt.

I Huatian Hotel er alle 300 værelser fyldte:

»Der kan være op til ti mennesker i et almindeligt værelse. Vi har hverken mere rent sengetøj eller flere puder, men der kommer hele tiden folk og spørger efter plads«, fortæller direktøren.

Han har endda lejet de rum ud, som bliver brugt til massage og til at holde karaoke-fester i. Men der er kun koldt vand i hanerne.

223.000 huse styrtet sammen
Imens kæmper redningsmandskab på mere end en million mand med at rydde veje og jernbanenet og få forsyninger af mad, kul og olie frem, ligesom elektrikere arbejder i døgndrift på at genoprette strømforsyningen.

Meteorologerne lover mere sne i morgen og overmorgen, men formentlig knap så heftigt som tidligere på ugen.

Myndighederne har gjort de foreløbige økonomiske tab op til omkring 40 milliarder kroner. 223.000 huse er styrtet sammen under sne og is, 862.000 er beskadiget.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 02.39
Foto: DANNY MOLOSHOK

Sangerinden Whitney Houston er død

Den amerikanske sangerinde, der blandt andet er kendt fra filmen The Bodyguard, blev 48 år.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe