Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 17. feb. 2008 KL. 15.50

Kosova er nu verdens yngste stat

Efter afstemning i parlamentet er Kosova nu officielt et frit land uafhængigt af Serbien.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kosovas blodige historie

1945: Kosovo bliver som en serbisk provins del af den Føderale Folkerepublik Jugoslavien.

1968: Etniske albanere demonstrerer for første gang for Kosovas uafhængighed.

1974: Den nye jugoslaviske forfatning giver Kosova vidtrækkende selvstyre.

1989: På 600-året for Slaget på Solsortesletten ophæver Serbien under ledelse af Slobodan Milosevic Kosovas selvstyre.

1990: 2. juli erklærer de albanske medlemmer af det opløste provinsparlament Kosovas uafhængighed fra Serbien, hvilket ikke anerkendes internationalt.

1992: Forfatteren Ibrahim Rugova, leder af Kosovas Demokratiske Liga, bliver valgt som præsident. De serbiske myndigheder erklærer valget ugyldigt.

1998: Den kosova-albanske oprørshær UCK går til angreb på serberne, Serbien svarer igen med vold og etniske udrensninger.

1999: NATO indleder luftangreb på mål i Serbien og Montenegro. Efter 78 dages bombardementer stopper NATO luftangrebene 10. juni, da FN's resolution 1244 bliver vedtaget. Serbiens politi og hær trækker sig ud af Kosova, som kommer under FN-administration.

2001: Kosova holder sit første frie valg, Rugova bliver præsident.

2006: FN prøver ved en række forhandlinger med Matti Ahtisaari i spidsen at få serbere og kosova-albanere til at enes om Kosovas fremtidige status, men mæglingsbestræbelserne ender uden resultat. Rugova dør af lungekræft.

2007: Heller ikke fælles bestræbelser fra EU, Rusland og USA om at opnå et kompromis mellem kosova-albanere og serbere lykkes. FN's mægler Ahtisaari foreslår et selvstændigt Kosova overvåget af EU.

2008: Den tidligere UCK-leder Hashim Thacis tiltræder i januar som regeringschef og bebuder, at Kosova i løbet af få uger vil erklære sig selvstændigt.

Ritzau/DPA

Klokken 15.50 har det kosova-albanske parlament officielt erklæret Kosova for en selvstændig stat.

Det sker, efter at parlamentarikerne med håndsoprækning har vedtaget en uafhængighedserklæring til øredøvende jubel i hovedstaden Pristina.

»Fra i dag af og frem er Kosova en stolt, selvstændig og fri stat«, siger Kosovas premierminister Hashim Thaci.

Demokratisk og multietnisk
Han understreger, at staten vil holde fast i demokratiske og multietniske principper.

»Vi har aldrig mistet troen på, at vi en dag ville befinde os iblandt verdens frie nationer. I dag står vi der«, fortsætter Hashim Thaci fra parlamentets talerstol ifølge AP.

Hen over weekenden er kosova-albanere fra hele verden flokkedes til primært hovedstaden Pristina for at tage del i folkefesten. Jublen er tiltaget i styrke siden i fredags og kulminerede med udmeldingen fra parlamentet.

20 af 27 EU-lande bakker op
USA og 20 af EU's 27 medlemslande meldes parat til at anerkende Kosovas selvstændighed. Særligt medlemslandene Cypern, Grækenland, Spanien og Rumænien modsætter sig en fælleseuropæisk anerkendelse af det unge land. Det oplyser diplomater forud for et møde mandag blandt EU's udenrigsministre.

Fra talerstolen siger premierminister Hashim Thaci, at Kosova »aldrig igen vil blive styret fra Beograd«. Den udmelding tager serberne selvsagt ikke for gode varer. Serbien modsætter sig løsrivelsen efter at have haft Kosova underlagt sig som provins siden 1945. I forordet til Serbiens forfatning står der sort på hvidt, at Kosovo er og bliver en del af landet.

Serbien: I kan glemme FN
Modstanden mod Kosovas løsrivelse gentager serbiske toppolitikere søndag.

»Kosovo får ikke et sæde i FN, så længe Serbien nyder støtte fra Rusland og præsident Vladimir Putin«, siger Aleksandar Vucic fra Serbiens største parti De Radikale.

Kosovas adgang til internationale organisationer bliver også blokeret af Kina, Indien og andre venlige stater, tilføjer Aleksandar Vucic.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 20.20

Dansk politi efterforsker tredobbelt mord i Grønland

Tilstanden stabil hos to kvæstede mænd, der er indlagt på Rigshospitalet.

Sundhed & Motion
11. feb. KL. 19.19
Hjælp. Stadig flere par og enlige får hjælp til at blive befrugtet. - Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Hvert tolvte barn kommer til verden uden sex

Der fødes flere tvillinger i takt med, at flere danskere får kunstig befrugtning.

Terror i Norge
11. feb. KL. 16.50
Retfærdighed. Pårørende og vidner vil komme til at sidde tæt på Anders Behring Breivik ved den kommende retssag. - Foto: HEIKO JUNGE/AP

Pårørende får første parket ved Breivik-sag

Tingretten i Oslo er ved at fordele de 190 pladser i hovedsalen under terrorsagen mod Anders Behring Breivik.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe