22 år efter det uopklarede mord på Sveriges tidligere statsminister Olof Palme, bliver drabsmanden nu udpeget som en chilensk fascist.

Det er den svenske journalist og forfatter Anders Leopold, der peger på chileneren i sin nye bog: »Det svenska trädet skall fällas«.

Ifølge forfatteren, var det den nu 65-årige Roberto Thieme, der skød og dræbte Olof Palme den 28. februar 1986.

Chile-regering hyrede lejemorder
Roberto Thieme var ifølge bogens forfatter lejemorder i den chilenske sikkerhedstjeneste og befandt sig i Stockholm, da mordet på Olof Palme fandt sted.

Thieme var angiveligt chef for den militante del af den fascistiske nationalfront Patria y Libertad, PYL, (Fædreland og Frihed, red.). Organisationens virke blev finansieret af den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som sammen med det chilenske militær stod bag kuppet i Chile mod den folkevalgte socialistiske præsident Salvador Allende i 1973, skriver forfatteren i sin nye bog.

Palme på juntas dødsliste
Under det brutale militærregime i Chile med diktatoren Pinochet i spidsen, tilbød Sverige politisk asyl til mange chilenske flygtninge fra Allendes venstrefløj.

Palme røg hurtigt på militærjuntaens sorte liste.

»At jeg stod på Chilejuntaens dødsliste, fik jeg allerede at vide i 1975«, sagde Olof Palme i et interview med Svenska Dagbladet den 1. februar 1979.

Roberto Thieme skal altså have været hyret af Pinochets junta som lejemorder til at dræbe den svenske statsminister.

Drabsmand undskyldte ugerninger
Den 2. december 2004 underskrev Thieme og flere af hans nærmeste mænd i PYL et dokument, Valech Report, hvor de undskyldte den terror, de udsatte Chiles civilbefolkning for under militærjuntaens ledelse.

Olof Palme var statsminister i Sverige i to omgange: Fra 1969 til 1976 og igen fra 1982 til 1986. Han blev dræbt i krydset Sveavägen-Tunnelgatan i Stockholm i vinteren 1986. Mordet er aldrig blevet opklaret, men adskillige meget forskellige teorier er blevet fremlagt gennem tiden.

Bogens forfatter, Anders Leopold, er en af de få journalister, som gravede videre i Palmemordets internationale spor.