Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 4. mar. 2008 KL. 12.06

Bjørk-støtte til Tibet skaber ravage i Kina

Under en koncert i Shanghai har den islandske sanger opfordret Tibet til at »hejse flaget«. Det gør kineserne vrede.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Med to ord har den islandske sanger Bjørk sat brand i gaden, da hun sluttede sin koncert i Shanghai søndag aften.

Hendes sidste nummer var sangen ’Declare independence!’, som har linjen »Raise your flag« som en slags omkvæd. I slutningen af sangen føjede sangeren to meget kontroversielle ord ind:

»Tibet, Tibet«, sagde hun og sang videre »Raise your flag«.

En stor provokation i Kina
Det er absolut en provokation i Kina, som har regeret den tidligere selvstændige nation i Himalaya siden 1950, hvor kinesiske tropper besatte landet.

I 1959 flygtede Tibets buddhistiske overhoved Dalai Lama til Indien. Og mange tibetanere betragter ham stadig som deres retmæssige leder.

Siden har der været megen kritik af det kinesiske styre, som har slået alle protester ned med hård hånd.

Det gælder både i Tibet og i resten af Kina. Udlændinge er blevet udvist for at støtte Tibets selvstændighed. Flere gange om året er der eksempler på, at tibetanere bliver arresteret og tilbageholdt:

Mange voldelige optøjer
I november var der for eksempel voldelige optøjer i en by 300 km fra hovedstaden Lhasa. Flere hundrede vrede tibetanere angreb regeringskontorer og smadrede butikker, fordi to munke var blevet anholdt efter et sammenstød med en butiksejer. Syv blev anholdt.

Og i august udbrød der uroligheder i den tibetanske del af Sichuan-provinsen, efter at en mand var blevet arresteret for at gribe mikrofonen under et ridestævne og hylde Dalai Lama. Manden er stadig fængslet.

Der var 3.000 tilhørere til Bjørks koncert i søndags. En af dem, en brite, fortæller til nyhedsbureauet AP, at der blev en dårlig stemning efter hendes udmelding. Der blev ikke råbt buuh, men folk havde travlt med at komme væk fra koncertcentret.

En dansk koncertdeltager fortæller derimod til politiken.dk, at folk jublede og råbte hurra, »måske fordi 75 procent var udlændinge«.

Og bagefter »gik folk pænt og ordentligt hjem«.

Kinesiske bloggere er rasende
Kinesiske medier har ikke omtalt sagen, men kinesiske bloggere er ophidsede. Et pluk fra nettet:

»Hun er lige til at brække sig over«.

»De, som arrangerer sådan en koncert, skulle idømmes en ordentlig bøde for at bringe den slags skidt op på scenen«.

»Ring til myndighederne. Ud med hende. Sådan en møgtøs! Fuck!«.

»Hvorfor skal der gøres en stor sag ud af, at hun sang nogle linjer om Tibet. Det er ikke nok til, at vi skal dømme hende til døden. Er vores regering virkelig så ømskindet?«.

Meget egoistisk af hende
»Jeg forstår ikke, hvorfor vestlige stjerner har så travlt med Tibet. Tibet er da vores! Pas jer selv!«.

»Uhh, hvor modigt. Hvor har hun dog styrken fra til at gøre sådan noget? Psykopat!«.

»Jeg kan godt li’ Bjørk, og hun må gerne have en anden mening, men at gøre det her oppe på scenen, det er respektløst over for hendes fans her, meget egoistisk af hende«.

Sidste uge var sangen dedikeret til Kosova
Bjørk har skrevet sangen til Grønland og Færøerne.

Men ved en koncert i Tokyo i sidste uge dedikerede hun den til Kosovas selvstændighed. Det fik arrangørerne af en musikfestival i Serbien i juli til at pille hende af plakaten af 'sikkerhedshensyn’.

Der er hverken kommentarer til sagen fra Bjørk eller fra koncertarrangørerne i Shanghai.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe