Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 5. mar. 2008 KL. 06.59 opdateret 5. mar. 2008 KL. 09.24

Hillary Clinton vinder i Texas

Hillary Clinton har vundet demokraternes primærvalg i Texas. Kvinderne, de hvide og arbejderklassevælgerne slutter op om den tidligere førstedame.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Med sejren ved demokraternes primærvalg i Texas er Hillary Clinton med et slag tilbage i kampen om at blive partiets præsidentkandidat.

Der var tale om et tæt opløb mellem Barack Obama og Clinton i USAs næststørste stat.

Ifølge CNN har Clinton fået 51 procent af stemmerne mod 47 procent til Obama.

»Jeg er overordentlig lykkelig for vælgernes tillid i Texas - en stat som jeg kender og holder af«, var Hillary Clintons første kommentar til sejren fra kampagneflyet på vej fra Ohio til Wasdhington D.C.

Samtidig mener hun, at sejrene i Ohio, Rhode Island og Texas er »et nyt kapitel i denne historiske valgkamp«.

Hvide arbejdere støtter Hillary
De første analyser af forskellige vælgergruppers stillingtagen viser, at Clinton har fået fornyet opbakning fra de grupper, der i nylige valgkampagner var begyndt at falde fra. Det drejer sig især om det hvide befolkningsflertal og arbejderklassevælgerne. Det skriver Associated Press.

Tallene i Texas viser, at Barack Obama fortsat har solid opbakning fra farvede vælgergrupper og de unge vælgere samt folk med universitetsuddannelse. Obamas forsøg på at hente vælgere fra Clintons traditionelle støtter - kvinder, de ældre og folk med ingen eller kun beskeden uddannelse - ser ud til at være slået fejl.

64 procent af de hvide vælgere i Ohio har stemt på Clinton. For Texas er det tilsvarende tal 56 procent.

Hvide kvindelige vælgere er stadig Hillarys kernetropper. I Ohio har hun fået flertallet af hvide mandlige vælgere, mens Hun må 'dele' denne gruppe mere ligeligt med Obama i Texas.

I Texas er den spansktalende befolkningsgruppe blevet en meget aktiv vælgergruppe og udgør nu en tredjedel af hele vælgerkorpset. I primærvalgene i 2004 udgjorde de en fjerdedel.

Denne gang har to tredjedele af de spansktalende Texas-vælgere støttet Clinton.

I Ohio har de spansktalende kun marginal betydning.

Race og køn spiller ind
Aldersmæssigt er skillelinjen som tidligere: jo yngre vælgeren, jo mere er han tilbøjelig til at stemme på Obama. Jo ældre hun er, jo mere læner hun mod Clinton.

Rundspørgerne ved valgsteder i både Texas og Ohio viser samstemmende, at både race- og kønsaspektet har stor betydning.

Novembervalget kan blive det første i amerikansk historie, som leverer enten den første farvede præsident eller den første kvindelige præsident. Hver femte vælger i begge stater har sagt, at hudfarve har betydning for deres valg.

Hillary Clinton er lykkedes med at få stor opbakning blandt de vælgere, der først besluttede sig i ugen op til valget. Her kan det have haft betydning, at Clinton i sin kampagne anklagede Obama for at være uerfaren.

Rhode Island og Vermont
De to små stater på østkysten, der også gik til stemmelokalerne i går, var Rhode Island og Vermont, begge med overvægt hos Demokrater fremfor Republikanere. De første tal fra Rhode Island bekræfter Hillarys styrkepositioner, skriver AP: hun har sin stærkeste opbakning blandt hvide, kvinderne, de ældre, de dårligt uddannede og lavindkomstgrupperne.

I Vermont, der traditionelt har mange liberale og centrumvenstre-vælgere, ser det ud til, at Obama har gjort indhug hos traditionelle Clinton-støtter.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe