Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 2. apr. 2008 KL. 19.28

Danmark forærer NATO en TV-kanal

NATO’s generalsekretær takker Anders Fogh Rasmussen (V) for at hjælpe alliancen »ud af stenalderen« ved at finansiere en internetbaseret tv-kanal.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Langtrukne kampe og dræbte soldater får NATO til at frygte folkelig modvilje mod indsatsen i Afghanistan.

Derfor kaster alliancen sig nu ud i en ny informationskampagne på internettet. En vigtig element bliver NATO's egen tv-kanal på nettet, der er en gave fra Danmark, som betaler for kanalens drift de første 12-18 måneder.

Pris: Cirka 10 millioner kroner.

NATO kommer ind i videoalderen
»For nogle år siden sagde jeg, at NATO stadig befandt sig i stenalderen, når det handlede om video. Den udfordring har Danmark nu taget op og bragt os ud af stenalderen og ind i videoalderen«, sagde NATO’s generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, da han præsenterede satsningen sammen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

»Jeg er dybt taknemmelig over for Danmark og statsminister Rasmussen«, sagde Scheffer.

De to ledere benyttede disse dages topmøde i den rumænske hovedstad Bukarest til at lancere kanalen ved i fællesskab at trykke på en stor rød knap, der fik nyskabelsens professionelle promotionsfilm til at buldre af sted på en storskærm.

Danske Forsvarskanalen er forbillede
NATO-chefen forklarede, at formålet er at vise for den brede offentlighed, »hvad vi gør og hvorfor« i Afghanistan, Kosova og andre brændpunkter, hvor alliancen har militære operationer.

Den danske finansiering dækker en produktionsfacilitet og oprettelsen af tv-kanalen på NATO’s hjemmeside, som allerede fra i dag kan ses på www.natochannel.tv.

Forbilledet er den danske onlinekanal Forsvarskanalen, der sender nyheder om det danske forsvar produceret af journalister fra Forsvarets Mediecenter.

To professionelle tv-hold skal bevæge sig rundt i de områder, hvor NATO opererer, og lave reportager, som også tv-stationer kan benytte sig af.

»Det bliver ikke propaganda«
»Enhver seriøs organisation er nødt til at tage kommunikation meget alvorligt. Nu om dage er det internettet og YouTube, der er tidens løsen«, sagde Anders Fogh Rasmussen:

»Vi må sikre, at NATO kan møde den udfordring. Det skylder vi også de mænd og kvinder, der er ude i marken: At vise deres resultater«.

Både Fogh og Jaap de Hoop Scheffer lovede, at den nye kanal vil beskrive virkeligheden objektivt og ikke bedrive propaganda for NATO.

»Det siger selv, for hvis nogen opfatter dette som propaganda, så er der ingen, der vil bruge det. Og så ødelægger projektet sig selv«, sagde Scheffer.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe