Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 13. apr. 2008 KL. 20.17

Londons næste borgmester bliver overklasseklovn eller Castro-fan

Londons borgmestervalg er en kamp mellem 'Røde Ken', en flamboyant overklasseklovn og en homoseksuel eks-politichef.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Valgkampen er i fuld gang op til borgmestervalget i London 1. maj.

Og for første gang, siden han kom til magten for otte år siden, lader det til, at siddende borgmester Ken Livingstone får kam til sit hår.

Udfordreren Boris Johnson - en folkekær konservativ festklovn med overklasseaccent - ser ligefrem ud til at føre i nogle meningsmålinger op til borgmestervalget.

Røde Ken frygter Bush
Siddende borgmester Ken Livingstone er også kendt som Røde Ken.

Han er fan af Venezuelas præsident Chavez og Cuba's Fidel Castro og har kaldt den amerikanske præsident Bush for den største trussel mod verdensfreden.

Han har siddet trygt i borgmesterstolen, siden han blev valgt ind for otte år siden, og er blandt andet blevet rost for ikke at ryste på hånden, da London blev ramt af terror i 2005.

Overklassekomiker udfordrer
Hans hovedmodstander ved valget hedder Boris Johnson. Han er parlamentsmedlem og konservativ, og er en rigtig 'celebrity', kendt for sin frækhed og humor.

Johnson som gerne stiller op til komedieprogrammer i fjernsynet, har ofte måttet undskylde smarte kommentarer, for eksempel rettet mod befolkningen på Papua Ny Guinea, som han generaliserende og offentligt mente bestod af kannibaler.

Boris Johnson kan genkendes på sin umiskendelige overklasseaccent, som han har 'pådraget sig' på kostskolen Eton og på Oxford Universitet.

Eks-politichef støttes af Elton John
Der er også en tredje borgmesterkandidat på banen i valgkampen, nemlig Brian Paddick, en erklæret homoseksuel tidligere politichef.

Han bliver støttet af den adlede britiske popsanger Elton John og slår blandt andet på retspolitik i sin kampagne.

Som meningsmålingerne står lige nu, har han ingen chance for at blive borgmester.

Men medierne viser stigende interesse for kandidaten, og det forventes, at hans popularitet vil stige, skriver den engelske avis The Guardian.

Kan få landspolitiske følger
Hvis Ken Livingstone taber valget om magten i London, vurderes det at komme til at smitte af på Storbritanniens landspolitiske landskab.

Efter 11 år ved magten er socialdemokraterne i Labour ifølge AP ved at miste deres fremdrift, og en konservativ ved magten i London vil vise sig nyttig i en valgkamp om premierministerposten.

»Det er svært at komme uden om, at Boris er en kendis med stor synlighed. Og sandheden er, at Storbritannien er totalt forblændet af begreber som personlighed og berømthed, så det har været en fordel«, siger Tony Travis, der er professor i statskundskab ved London School of Economics, ifølge AP.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
12. feb. KL. 12.54

Stort strømnedbrud rammer København

Store dele af Indre by og Vesterbro er uden strøm.

Fodbold
12. feb. KL. 12.01
Ombejlet. Christian Eriksens evner er indiskutable, hvilket da også har ført til interesse fra Manchester United. Eriksen kontrakt med Ajax udløber om to et halvt år. - Foto: Nelson Antoine (arkiv)/AP

Ferguson tjekker Eriksen ud på torsdag

Manchester United-bossen vil vinde Europa League.

Musik
12. feb. KL. 11.15
Whitney Houston vil blive hyldet ved aftenens Grammy-uddeling i Staples Center i Los Angeles. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling

Whitney Houston skulle have optrådt ved gårsdagens Grammy-optakt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

ibyen anbefaler

restaurant & cafe