Det demokratiske partis symbol er et æsel, men frem for at være stædige som et æsel, synes demokraterne i år at være fast besluttet på at trække deres primærvalg ud så længe som overhovedet muligt.

Ved at give Hillary Clinton en stor sejr gjorde vælgerne i Pennsylvania alt for at forplumre processen yderligere.

Sejren var stor, men nok ikke stor nok til for alvor at ændre situation, hvor Barack Obama stadig fører, stort set uanset hvordan man gør det op.

Knock-outet mangler
Han har vundet flere stater, fået flere stemmer, flere delegerede og rejst mange flere penge end Hillary Clinton.

Men alligevel glipper det igen og igen for ham at give Hillary Clinton det afgørende knock-out, selv om han nu har haft fire chancer – først New Hampshire, så Supertirsdag, derefter Ohio og Texas i marts og endelig her i Pennsylvania, hvor en Obama-sejr havde knust hende.

Men sådan skulle det ikke gå, og derfor vil kampen mellem de to demokrater nu helt sikkert rulle videre til det næste større opgør, som finder sted den 6. maj i Indiana og North Carolina og formentlig hele vejen til de sidste primærvalg i begyndelsen af juni og måske hele vejen til partikonventet i Denver i slutningen af august.

Obama kan ikke hentes
Allerede inden der var optalt ti procent af stemmerne i Pennsylvania, sendte Hillarys kampagne hendes hektiske program for de kommende dage ud, et program der begynder allerede kl. 7 onsdag morgen.

Som Clintons kampagnerådgivere Terry Mcauliffe sagde til CNN, er der ”stadig ni millioner demokrater, som ikke har stemt”.

Hvilket er fuldkommen korrekt, men problemet for Clinton var og er stadig efter sejren i Pennsylvania, at det stadig er vanskeligt at se helt præcis, hvordan hun rent faktisk skal vinde nomineringen.

Hun er stadig over 100 delegerede bagud, og det er efter stort set alle eksperters mening umuligt for hende at indhente Barack Obama.

En næsten umulig mission
Hendes bedste chance er at overhale Obama i antallet af stemmer.

Her har hun en vis chance, hvis man medregner primærvalget i Florida, hvor ingen af kandidaterne førte kampagne, men hvor omkring halvanden million demokrater stemte.

Men selv så fører Obama dog stadig med flere hundrede tusinde stemmer, og det kræver at næsten alt falder i hak i de kommende 5-6 uger, for at Clinton kan overhale ham.

Og så skal hun stadig overtale de omkring 300 superdelegerede, som endnu ikke har besluttet sig for hvem de vil støtte, til at komme over på hendes hold.

Og just på denne front har det stået uhyre skidt til for Clinton i de senere uger. Siden Supertirsdag har Obama fået støtte fra 88 nye superdelegerede, mens Clinton kun har fået et dusin.

Clinton i pengeproblemer
Den tendens bliver hun nødt til at ændre, og det er ikke engang slutningen på udfordringerne for hende.

Også når det gælder penge, er Clinton i vanskeligheder.

Obama har mere end tre gange så mange penge til at føre kampagne i de sidste stater og får fortsat betydeligt flere penge end hun gør fra donorer.

Obama i dårlig periode
Men til Obama-fans store forbitrelse betyder Pennsylvania dog, at det ikke er afgjort og – hvad værre er – at Obama ikke er usårlig, og måske slet ikke er så stærk en kandidat, som mange har troet.

De sidste halvanden måned har ikke været gode for Obama, der har været plaget af en række skandaler – fra hans kontroversielle præst til hans uheldige bemærkninger i San Francisco, hvor han beskyldte de økonomisk hårdt ramte arbejdere i Pennsylvania for at ’klynge sig’ til våben og religion.

Begge dele har givetvis skadet ham, men hvad måske er værre, lykkedes det ikke Obama at stoppe Clinton en gang for alle på trods af, at han brugte omkring tre gange så mange penge på sin kampagne som Clinton.

Hertil kommer, at hans optræden i sidste uges debat med Clinton generelt er blevet udlagt som værende meget svag, tilsammen faktorer, der som CNN’s John King bemærkede, kan risikere at skabe et indtryk hos demokraterne af, at han er ved at løbe tør for energi.

To versioner af Pennsylvania
Ikke godt inden han har vundet nomineringen, og noget Clinton helt sikkert vil forsøge at spille på i de kommende dage, hvor slaget vil blive udkæmpet i medierne, og begge kandidater vil forsøge at sælge deres version af, hvad der egentligt skete i Pennsylvania.

For Obamas vedkommende at han fik reduceret den føring på 20 procentpoint, Hillary oprindeligt havde i staten.

For Clintons vedkommende, at hun vandt trods Obamas mange penge, og at sejren i Pennsylvania atter viser, at Obama ikke kan vinde arbejderstemmerne og dermed ikke vinde de store vigtige stater, som demokraterne skal vinde til november, hvis de skal besejre deres republikanske rival John McCain.

McCain kan være tilfreds
Set med McCains øjne er alt dette sød musik, og hans kampagne var da også allerede ude og lykønske Clinton for en ’stor sejr’ for derved at gøre sit til at holde liv i den demokratiske kamp så længe som muligt.

Men som den tidligere republikanske superstrateg Karl Rove bemærkede på Fox News er der dog også en fare for McCain ved den endeløse demokratiske tvekamp, nemlig at den skaber en masse energi hos demokraterne, som vil vare hele vejen til selve valget i november.

Alene i Pennsylvania var der ifølge Rove således omkring 100.000 nye vælgere, der registrerede sig som demokrater, og som Rove bemærkede vil nogle af dem givetvis blive hængende.

Hvilket givetvist er rigtigt, men som kommentatoren Bob Herbert skrev i weekendens New York Times er den største fare for demokraterne dog, at de risikerer at forære republikanerne en sejr i et valgår, hvor alt ellers taler for at demokraterne burde vinde.

Og den fare er kun blevet større efter primærvalget i Pennsylvania