Med en kneben sejr i Indiana og et - forventet - nederlag i North Carolina ser det sort ud for Hillary Clinton.

Barack Obama har øget sit forspring i antallet af delegerede, og en simpel udregning viser, at det er så godt som umuligt for hende at opnå nominering som demokraternes præsidentkandidat.

Alligevel bliver hun ved. I sin takketale til vælgerne i Indiana sagde hun, at der nu er »fuld fart mod Det Hvide Hus«

Hillary Clintons argument for at fortsætte er, at hun i kamp mod republikanernes John McCain vil stå langt stærkere end Barack Obama, forklarer Carl Pedersen, professor på Copenhagen Business School.

Kan vinde nøglestater
»Hun er blevet ved indtil nu, fordi hun vandt rimeligt stort i Pennsylvania. Hendes argument er, at hun kan vinde i stater som Pennsylvania, Ohio og Indiana, som alle vil være nøglestater for demokraterne ved valget«, siger Carl Pedersen.

I modsætning til Obama har Clinton vist, at hun formår at mobilisere arbejderne.

»Obama har primært vundet i småstater og har ikke vist, at han har tag i hvide vælgere uden videregående uddannelse og blandt de ældre. Derfor bliver hun ved«, forklarer Carl Pedersen.

Skandale hjalp ikke Clinton
Der er dog ingen tvivl om, at Hillary Clinton havde håbet på en langt mere overbevisende sejr i Indiana, mener Carl Pedersen. Ifølge de seneste optællinger har Hillary fået 51 procent af stemmerne, mens Obama fik 49.

Barack Obama har de seneste uger været plaget af skandalehistorier om sin tidligere præst, pastor Jeremiah Wright, der i et videoklip blandt andet har forbandet Amerika.

Hillary Clinton havde uden tvivl regnet med, at skandalen ville få mange af hans vælgere til at falde fra.

»Men det tyder ikke på, at sagen har skadet ham synderligt. Jeg tror ikke, hun havde regnet med at vinde i North Carolina, men hun havde troet, at hun ville vinde lige så stort i Indiana, som hun gjorde i Pennsylvania. Det skete ikke«, forklarer Carl Pedersen.

Under pres for at stoppe
Han forudser, at Hillary Clinton nu vil gå i tænkeboks. Samtidig vil hun komme under stigende pres fra flere demokratiske toppolitikere.

»Ledende folk indenfor partiet vil nu begynde at lægge pres på hende for at få hende til at trække sig«, siger Carl Pedersen.

Hvorfor?

»Det er en matematisk umulighed, at hun vinder valget. Hun kan ikke blive nomineret nu. Det kan kun ske, hvis de superdelegerede lige pludselig i stort tal giver deres støtte til hende«, siger han og fortsætter:

»Nu tyder alt på, at selv om mange mener, at Obama ikke er den stærkeste kandidat, har de fleste mistet troen på hendes argument. Derfor tror jeg, at man i de nærmeste uger vil se, at mange superdelegerede begynder at melde sig på Obamas side«.

Superdelegerede skal skabe ro
Carl Pedersen forklarer, at lederen af det demokratiske parti, Howard Dean, har udtalt, at han håber, at de superdelegerede senest i løbet af juni, når alle primærvalg er overstået, vil melde ud, hvem de vil stemme på.

»Partiet har brug for at få klarhed over, hvem der bliver demokratisk præsidentkandidat før konventet i august, så man kan samle sig og stå stærkt og forenet mod republikanernes John McCain«.