Hvad tænker militærjuntaen i Myanmar på?

Har de slet ikke syn for den enorme katastrofe, der har ramt landet?

De seneste dages stadig stigende tabstal, og beretninger om katastrofens massive omfang preller tilsyneladende af på generalerne i Myanmar.

Kontrol er det vigtigste
Kodeordet til at forstå, hvad der foregår, er kontrol.

Kun gennem kontrol kan de bevare jerngrebet om befolkningen.

Derfor er alt andet sekundært, forklarer flere eksperter, som politiken.dk har talt med.

Frygter modstand
»Situationen lige nu i Muyanmar - hvor kritisk den end må være for befolkningen - handler for militærjuntaen om at bevare magten for enhver pris. Hvis der kommer nødhjælpsarbejdere ind i stort tal, vil omverdenen for det første få et større indblik i katastrofens egentlige omfang, og hvor lidt militæret gør for at afhjælpe situationen. Men hvad værre er: Man risikerer også, at befolkningen bliver mere modig og gør modstand«, siger Mikael Gravers, etnograf og lektor på Aarhus Universitet.

For det er gennem menneskelig kontakt, at befolkningen kan få øjnene op for, at der findes andre typer samfund - med demokrati og menneskerettigheder.

Munke hjalp ofrene
Militærjuntaen har afvist at lukke hjælpearbejdere ind i landet. Derimod har den de seneste to døgn modtaget enkelte fly med nødhjælp - primært gennem FN. Myndighederne fastholder, at landet selv vil stå for uddelingen af nødhjælpen. FN har i dag bekræftet, at militæret har konfiskeret al den nødhjælp, der er sendt afsted og har på den baggrund besluttet at indstille flyvningerne til landet.

»Militæret glimrede ved sit fravær allerede i weekenden. Det var munkene, som var ude og hjælpe folk - ikke militæret. Nu vil de gerne være dem, der deler de gode sager ud og sikrer, at deres egne tilhængere får først«, siger Mikael Gravers.

Utidig indblanding
I det øjeblik landet måtte åbne op for nødhjælpsarbejdere og udenlandsk presse vil rapporteringer om landets tilstand for alvor begynde at strømme ud. Det vil give grundlag for fornyet kritik, som risikerer at sætte en lavine i gang i befolkningen. Derfor holder styret det internationale samfund ud i strakt arm.

»De vil ikke høre på udlandets kritik. Det tages som lodrette fornærmelser og utidig indblanding, som tangerer til nykolonial nedgørelse«, forklarer Mikael Gravers.

Pludselig æder de dig
Han fortæller, at militærjuntaen har deres egen kontrol-logik, som betyder, at de vælger kun at se situationen fra deres egen position.

»Generalerne har været meget lidt udlands, og deres uddannelse er ringe. De er uddannede soldater og har for eksempel ingen universitetsgrader, der giver dem en almen, global udsigt. Så de tænker meget indefra. Og derfor er det næsten som at tale med løver og tigre og andre vilde dyr: Du kan godt dressere dem, men pludselig æder de dig alligevel. De har kun deres egen logik, som de holder krampagtigt fat i, og den handler om kontrol«, siger Mikael Gravers.