Indianerstammen, der i sidste uge blev helikopterfilmet i Amazonas-junglen og udråbt til en sensation, udgør næppe en hidtil ukendt stamme eller kultur.

Det mener en dansk antropolog og Latinamerika-ekspert.

Kulturen kan ikke være ukendt
»Jeg anser det for at være usandsynligt, at der er tale om en ny og ganske ukendt kultur uden forbindelse med verden uden for. I en region, der blev koloniseret for over 500 år siden af spanierne, har det ikke kunnet lade sig gøre«, siger lektor Karsten Pærregaard, Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, til politiken.dk.

Ifølge Karsten Pærregaard kan de nuværende stammemedlemmer dog sagtens have levet isoleret for omverdenen i lang tid, og derfor fremstå som »nyopdagede«.

Den slags kendes mange steder fra.

»Det er på ingen måde usandsynligt, at de nulevende indianere på stedet intet kender til vores civilisation. Men derfor kan deres bedsteforældre godt have været i kontakt med verden uden for. Det er i høj grad muligt at være isoleret uden at udgøre en nyopdaget stamme eller for den sags skyld en helt ny kultur«, siger Karsten Pærregaard.

Helikopter beskudt med pile
Indianerne blev opdaget og filmet af et helikopterhold fra det brasilianske agentur for indfødte folk, FUNAI, i Acre-delstaten ved floden Envira på grænsen mellem Brasilien og Peru.

Indianerne reagerede spontant ved at beskyde helikopteren med bue og pil.

Siden har der raset en global debat om indianernes fremtid. Flere antropologer og menneskeretsorganisationer har vurderet, at man bør lade dem være i fred.

Men den peruvianske regering har angiveligt besluttet at sende en ekspedition af antropologer og sociologer af sted for at se nærmere på stammen dybt inde i Amazonas-junglen.

I orden at opsøge de indfødte
Nogle forskere mener, det er en fejl, og at de indfødte bør forblive ukontaktede.

Men det er ikke nødvendigvis det rigtige, siger Karsten Pærregaard.

Han ser ikke umiddelbart noget galt i, at videnskabsmænd og forskere opsøger de »ukendte« indfødte.

»Disse mennesker vil være truede, uanset om vi lader dem være i fred eller ej«.

»Går vi ind med hele vores vestlige kultur og eventuelle sygdomsrisici kan det selvfølgelig godt ses som en form for trussel mod deres eksistens. Men den er i forvejen stærkt truet, bl.a. i form af udryddelsen af regnskoven rundt omkring dem. Så der er jo også den mulighed, at vi ved at tage kontakt til indianerne netop har mulighed for at hjælpe dem«, siger Karsten Pærregaard.

Alvorlige trusler mod indianerne
Planerne om at udnytte regionens olieressourcer og fældningen af regnskoven truer alle de indfødte og »ukontaktede« stammer i det centrale Sydamerika.

På FNs fødevaretopmøde i Rom er det netop blevet oplyst, at et areal på godt 1.100 kvadratkilometer regnskov i Brasilien forsvandt alene i løbet af april måned.

Siden august sidste år er 6.000 kvadratkilometer regnskov i landet forsvundet.

Det areal svarer til Sjælland.

Ifølge menneskeretsorganisationen Survival er det ikke ualmindeligt, at mere end 50 procent af en isoleret stamme dør efter den første kontakt med omverdenen. Infektionssygdomme, som de indfødte ikke har kendt til, udgør den største risiko.