Uroligheder. Tusindvis af demonstranter slås med politiet i Kosovo grundet strid om minekompleks.
Foto: Visar Kryeziu/AP

Uroligheder. Tusindvis af demonstranter slås med politiet i Kosovo grundet strid om minekompleks.

Internationalt

Tusindvis af demonstranter og politiet slås i Kosovo

Strid om minekompleks får de værste uroligheder siden 2008 til at bryde ud.

Internationalt

Uropoliti og omkring 2.000 demonstranter har tirsdag udkæmpet gadekampe i Pristina, hovedstaden i Kosovo.

En journalist fra Reuters siger, at maskerede politifolk affyrede tåregas og vandkanoner for at opløse de 2.000 demonstranter, der var på gaden på foranledning af oppositionspartier.

Demonstranterne bombarderede politiet med sten og flasker

Der er tale om de værste uroligheder, siden Kosovo rev sig løs fra Serbien og blev en selvstændig stat i 2008.

Snesevis af sårede

Ambulancer kørte snesevis af sårede på hospitalet, mens politiet forfulgte demonstranter, der flygtede ned af sidegader i den centrale del af hovedstaden.

En drone var i luften over byen, men der var ingen tegn på, at nogle af de henved 5.000 Nato-soldater, der er udstationeret i Kosovo, eller nogle af de hundredvis af udstationerede politifolk fra EU bidrog til at få situationen under kontrol.

Der var tale om det andet udbrud af uroligheder i Pristina siden lørdag.

Gadekampene er udløst af offentlig vrede over regeringen og dens håndtering af en sag om det store Trepca-minekompleks.

Isa Mustafa og hans regering, som kom til magten i december, har lovet, at den vil overtage kontrollen med minen, der siden Kosovo-krigen i 1998-1999 er blevet administreret af en privat fond, som er oprettet af FN.

Serbien: Ejer 75 procent af minen

Men premierminister Mustafas melding om, at han vil tage kontrollen med minen, er blevet mødt af et vredt Serbien, der hævder at eje 75 procent af minen.

Vestlige ambassader har også manet til forsigtighed og advaret om, at sagen kan skade den skrøbelige dialog, som EU forsøger at holde gang i mellem Kosovo og Serbien.

Kosovo rev sig løs fra Serbien efter krigen i 1999, hvor Nato satte sit luftvåben ind mod serberne, som blev beskyldt for etnisk udrensning i det overvejende albanske Kosovo.

Der bor omkring 1,8 millioner mennesker i Kosovo, og 90 procent af dem er etniske albanere.

I 2008 erklærede Kosovo sig selvstændig, og det er anerkendt af over 100 lande, herunder de fleste lande i EU.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Thailands trafikkaos koster liv

    Claus Blok Thomsen

    Journalist

    Hver femte traumepatient i Thailand dør på vej til hospitalet, fordi ambulancen sidder fast i landets kaotiske trafik. Det skriver Bangkok Post efter at en video på de sociale medier har skabt fornyet debat om problemet. På videoen kan man se en bilist, der ikke vil give plads for en ambulance under udrykning.

Annonce