SJAPPET. New Yorkerne vågnede her til eftermiddag dansk tid op til snesjappede gader og mindre snemængder end først frygtet. Billedet er taget af en Politiken-læser i New York.
Foto: Per Ankær (læserfoto)

SJAPPET. New Yorkerne vågnede her til eftermiddag dansk tid op til snesjappede gader og mindre snemængder end først frygtet. Billedet er taget af en Politiken-læser i New York.

Internationalt

Newyorkere på Twitter: Hvor blev sneen af?

Udebleven snestorm latterliggøres under hashtagget 'Snowmageddon2015'.

Internationalt

Snestormen 'Juno' over den amerikanske østkyst var på forhånd blevet varslet til at være en »livsfarlig« og »historisk voldsom« snestorm af blandt andre vejrmyndighederne og New Yorks borgmester Bill de Blasio.

Nu har The National Weather Service - den amerikanske pendant til DMI - imidlertid nedjusteret forventningerne til snemængderne og her til eftermiddag dansk tid, sner det kun let i New York, hvor en del veje allerede er ryddet.

Samtidig er newyorkere på Twitter begyndt at lave sjov med snestormen. De undrer sig over, hvor sneen efter den 'historiske snestorm' bliver af.

Det sker blandt andet under hashtaggene #Blizzardof2015 og #Snowmageddon2015, som lige nu bliver brugt flittigt.

Reaktionerne kommer efter, at borgmester Bill de Blasio på forhånd havde bedt millionbyens indbyggere om at »holde sig i sikkerhed og tage alle nødvendige foranstaltninger«, og at størstedelen af byens skoler og veje blev lukket præventivt. Et udkørselsforbud blev også udstedt i byen.

Flere fod sne«

Flere Twitter-brugere deler et billede af et par fødder lavet af sne med teksten »Der er to fod sne i New York City lige nu«. Samtidig er asfalten ved siden af fødderne på billedet fuldstændigt ryddet.

Kulturpersonligheden Dave Hill (@mrdavehill) synes heller ikke, at snestormen i New York er noget at skrive hjem om:

»Den mindst snestormende snestorm nogensinde, har jeg ret?«

og »Hjemme i Ohio ville vi ikke engang have bedt småbørn om at komme indenfor i den her slags vejr«, skriver han på sin Twitter-profil.

Den afskyelige snemand set i Boston

Skribenten Alexander Nazaryan fra New York konkluderer på sin profil, at:

»Ligesom så meget andet i livet blev #Snowmageddon2015 ikke helt, hvad vi forventede, men alligevel er det en totalt hæderlig måde at fordrive tiden på«.

En finsk Twitterbruger deler et billede af meterhøje snedriver og teksten »i mellemtiden i Finland«.

Andre brugere og amerikanske medier er begyndt at dele billeder af en yeti - den afskyelige snemand - som flere har set traske rundt i sneen i ved nattetid i Boston.

Hvorvidt yetien i virkeligheden var et uklædt menneske, melder historien ikke noget om.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Thailands trafikkaos koster liv

    Claus Blok Thomsen

    Journalist

    Hver femte traumepatient i Thailand dør på vej til hospitalet, fordi ambulancen sidder fast i landets kaotiske trafik. Det skriver Bangkok Post efter at en video på de sociale medier har skabt fornyet debat om problemet. På videoen kan man se en bilist, der ikke vil give plads for en ambulance under udrykning.

Annonce