For blot et år siden var der ingen, der bekymrede sig om den ukendte zika-virus, men nu er den på alles læber og især i Sydamerika, hvor man er vidne til en sand epidemi, hvor man skønner at mellem 440.000 og 1,3 millioner mennesker i Brasilien er blevet inficeret med virus gennem myggestik. Kilde: Politiken TV / Tilrettelæggelse: Johannes Skov Andersen / Råmateriale: AP

Internationalt

Klask! Hvorfor udrydder vi ikke bare de livsfarlige myg?

Fordi det er økologisk betænkeligt, i praksis umuligt og fjerner fokus fra det virkelige problem, som er fattigdom.

Internationalt

Hvert minut året rundt dør et menneske af malaria. Mere end 200 millioner mennesker er smittet med sygdommen. Og hvem har skylden for det? Myg!

Myg er nemlig de eneste skyldige i spredningen af malaria. Men deres våbenarsenal er ikke begrænset til denne ene sygdom. På menukortet hos stikmyggene står også dengue-feber, chikungunya-feber, vestnil-feber og ikke mindst zika-feber, som netop i disse dage mistænkes for at medføre meget alvorlige misdannelser i fostres hoveder og hjerner. Så hvorfor ikke bare udrydde bæsterne?

»Der er tre udfordringer ved det. Den ene er etisk. Kan vi tillade os at udrydde en art bevidst? Den anden er økologisk. Risikerer vi at forstyrre naturens orden og skabe større problemer, end vi fjerner? Og til sidst er der det økonomiske og praktiske. Kan det overhovedet lade sig gøre?«, siger Thomas Pape, som er insektforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Han gør samtidig opmærksom på, at der er omkring 3.000 myggearter, men kun en meget lille andel af disse bærer farlige sygdomme.

Kan myg undværes i naturen?

I forhold til de etiske og økologiske argumenter er Thomas Pape ikke så bekymret. »Det er vigtigt ikke at blive alt for frelst, for myg er virkelig en plage for mennesker mange steder på kloden. Og selv om myg klart er fødekilde for edderkopper og fugle, er der ikke meget bevis for, at enkelte myggearter kan være en grundpille i fødekæden«, siger Thomas Pape.

ZIKA-MYGGEN

Han fortæller, at i Sverige har man i årevis bekæmpet myg i området ved Dalelven i Mellemsverige, fordi de virkelig er plagsomme der. »Svenskerne har overvåget økosystemet nøje, og der er ikke meget, der tyder på, at den øvrige natur lider under, at der er færre myg. Måske fordi de sværmer intenst i en ret kort periode, så ingen andre dyr alligevel kan regne med dem som stabilt fødegrundlag«.

Annonce

I praksis er udryddelse umuligt

Boy Overgaard Nielsen, lektor emeritus og insektforsker fra Aarhus Universitet, er principielt bekymret over at udrydde en art. Ikke så meget af etiske grunde – mere fordi vi ikke ved, hvad der kommer i stedet. »Alle dyr har en plads i fødekæden og i økosystemet. Der er nok ikke nogen, der er direkte afhængige af gulfebermyggen ( Aedes aegypti, som spreder zika-virus i Syd- og Mellemamerika), men jeg synes, det er uheldigt at pille en hel art ud. For vi ved ikke, hvad der kommer i stedet«, siger han. Begge forskere hæfter sig ved, at det i virkelighedens verden er meget svært at ramme alle individer inden for en art.

»Traditionelt bruger man insekticider, hvor man sprøjter i søer, over skove og marker og også inde i huse og bygninger. Men problemet er, at man dels kun rammer en vis mængde af de myg, man gerne vil have fat i, dels at man rammer en lang række andre insekter, som man ikke ønsker at skade«, siger Thomas Pape.

Der er ikke meget, der tyder på, at den øvrige natur lider under, at der er færre myg

Han nævner giftstoffet DDT som skrækeksemplet. »DDT dræber alle insekter, det rammer fra fluer til myg til sommerfugle, og det akkumuleres i fødekæden, hvor det til sidst rammer rovfugle, der får æg med alt for tynde skaller«. Han nævner, at der findes betydelig mere skånsomme biologiske midler som eksempelvis giftstoffer produceret af bakterien Bacillus thuringiensis. »Der er tale om giftstoffer, der er meget specifikke. Det vil sige, at de kun rammer myggelarver, de har ingen sideeffekter og de nedbrydes hurtigt«.

Problemet er bare, at det dels er ret dyrt, dels i praksis kun kan anvendes på større vandflader som eksempelvis lavvandede søer. Og lige præcis gulfebermyggen er utrolig godt tilpasset til byområder. »Mere end 50 pct. af deres levesteder er inde i folks huse. Det kan være i afløb, i urtepotteskjulere og i tagrender«, siger Thomas Pape. »I paksis kan man jo ikke sprøjte alle de steder«, siger han.

Gensplejsede hanner jagter sex

Her kommer gensplejsning ind i billedet. Det engelske firma Oxitec bruger gensplejsning i kampen mod gulfebermyggen, hvor det udnytter det forhold, at hanner inden for rigtig mange arter har vist sig ualmindelig gode til at opsøge hunner, der er parringslystne.

Annonce

Annonce

Annonce

Firmaet har nemlig indsat et gen i myggen, der gør, at det afkom, myggen får, dør i puppestadiet.

»Vi frigiver kun hannerne, for de stikker ikke mennesker. Når de parrer sig med vilde hunner, dør afkommet, og bestanden af myg falder«, siger direktør Hadyn Parry.

Oxitec har foreløbig testet sine myg i Panama, Brasilien og på Caymanøerne i Det Caribiske Hav. »Vi har set reduktion i bestandene på op til 99 pct.«, siger udviklingschef Cerek Nimmo fra Oxitec.

»Metoden er elegant, men kræver jo, at man bliver ved at udsætte modificerede hanner«, siger Boy Overgaard Nielsen. Metoden er dog også blevet kritiseret. »Myg er føde for masser af dyr, og vi mangler at se studier af, hvad der sker, når fugle, flagermus og frøer spiser gensplejsede insekter«, siger Jaydee Hanson, senioranalytiker i den amerikanske ngo Center for Food Safety til Bloomberg.

Fattigdom er den egentlige dræber

Uanset hvor elegant løsningen er, mener både Thomas Pape og Boy Overgaard Nielsen, at diskussionen om bekæmpelse af myg hurtigt kan skygge for den egentlige årsag til, at både dengue-feber, malaria og nu zika-feber truer så mange mennesker. »Det er fattigdom. I bund og grund kan man beskytte sig godt, hvis man har råd til myggebalsam, net over sin seng, løsthængende tøj og vinduer i sit hus. Men mange steder har folk jo ikke de penge«, siger Thomas Pape.

Boy Overgaard Nielsen er enig. »Mange steder i storbyerne i troperne er der slumområder med elendige sanitære forhold, hvor myggene kan formere sig i åbne afløb og gamle konservesdåser, der ligger og flyder«.

Deres pointe understreges af tørre tal fra WHO. Over 35 pct. af verdens malariadødsfald skete i 2015 i to lande: Den Demokratiske Republik Congo og Nigeria.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce