Truet. Vest Virginia har mange kulminer og har sammen med Texas taget initiativ til at indbringe en central del af  præsident Obamas klimaplan for retten. Billedet er fra en kulmine i Welch-området.
Foto: David Goldman/AP/AP

Truet. Vest Virginia har mange kulminer og har sammen med Texas taget initiativ til at indbringe en central del af præsident Obamas klimaplan for retten. Billedet er fra en kulmine i Welch-området.

Internationalt

USA's højesteret forsinker Obamas klimaplan

Højesteret har givet en klage fra 27 delstater opsættende virkning. Det kan gøre det svært for præsident Obama at få gennemført planen, før han skal gå af.

Internationalt

Hjørnestenen i den klimaplan, der skal sikre et fald i USA’s udledning af klimagasser frem til 2025, er med en kendelse fra den amerikanske højesteret blevet forsinket. Sagen vil næppe blive afsluttet, før præsident Barack Obama næste år i januar overlader sin post til en ny præsident. Kendelsen skaber dermed ny usikkerhed om klimaplanen, som er præsidentens egen, og ikke har støtte fra et flertal i Kongressen.

Med dommerstemmerne 5-4 har Højesteret besluttet, at en klage fra 27 amerikanske delstater over den vigtigste del af planen, den amerikanske miljøstyrelse EPA’s regulering af CO2-udslippet fra de amerikanske kraftværker, skal have opsættende virkning. Efter planen skulle delstaterne inden 6. september i år indsende planer for, hvordan de vil sænke udslippet fra deres kraftværker.

Delstaternes klage ligger ved en lavere retsinstans, som begynder at behandle den til juni. Denne retsinstans har tidligere afvist, at sagen skulle have opsættende virkning på klimaplanens krav. Det er den afgørelse, Højesteret nu har omstødt, og det var ikke ventet, siger Jarl Krausing, international chef i den grønne tænketank Concito.

»Det er et chok. Det er første gang nogensinde, at Højesteret har underkendt EPA. Det er helt historisk, og det skaber frygt for, hvad Højesteret vil gøre, når den lavere retsinstans er kommet med sin kendelse engang til efteråret«, siger han.

Stemmetallene i Højesteret fulgte de ideologiske linjer: Det var de fem dommere, der er udpeget af republikanske præsidenter, der stod bag afgørelsen, mens de fire andre dommere var uenige.

Andre delstater vil gerne være med

På den positive side peger Jarl Krausing på, at der er 25 andre delstater, som ikke har tilsluttet sig klagen over planen om at sænke CO2-udslippet fra de amerikanske kulkraftværker. EPA har allerede gjort klart, at Højesterets afgørelse ikke hindrer styrelsen i at fortsætte med reguleringen i forhold til disse stater.

»Det er værd at notere, at de 25 stater er store, økonomisk tunge stater. Mange af dem har deres egne klimamål og kvotemarkeder, meget ambitiøse politikker, som næsten kan måle sig med det, vi har i Europa. Så på den måde er afgørelsen ikke en bremseklods for, hvad der sker i USA«, mener Jarl Krausing.

En del af de stater, der har klaget over EPA’s regulering, er meget afhængige af den mest CO2-forurenende energikilde, kul, i deres elforsyning, og har også kulminer og dermed arbejdspladser på spil.

Meningsmålinger viser, at næsten 70 procent af amerikanerne støtter, at staten griber ind mod udledningen af klimagasser. Men målingerne viser samtidig meget stor splittelse mellem republikanere og demokrater i dette spørgsmål. Ifølge Pew Research støtter 50 procent af republikanerne indgreb mod 82 procent af demokraterne.

Målet for den amerikanske klimaplan er, at USA’s udslip af drivhusgasser i 2025 skal være 26-28 procent lavere, end de var i 2005. Planen blev indsendt til FN op til klimatopmødet i december, der førte til en ny, international klimaaftale, Parisaftalen.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har inviteret verdens regeringschefer til New York 22. april for at underskrive Parisaftalen. .

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden