Sikkerhed. Den russiske ministerpræsident Dimitrij Medvedev tørrer panden under et møde ved sikkerhedskonferencen i Munchen, hvor stemningen er præget af konflikt og mistillid mellem Rusland og Vesten.
Foto: Matthias Schrader/AP

Sikkerhed. Den russiske ministerpræsident Dimitrij Medvedev tørrer panden under et møde ved sikkerhedskonferencen i Munchen, hvor stemningen er præget af konflikt og mistillid mellem Rusland og Vesten.

Internationalt

Den kolde krig raser igen

Pessimisme præger verdens topledere på sikkerhedskonferencen i München med Rusland og Vesten i hver sin grøftekant

Internationalt

Den kolde krig mellem Rusland og Vesten med Nato-allicancen i spidsen er en realitet. Fronterne er præget af manglende samarbejde, mistillid og ødelagt dialog, fastslår talrige af verdens førende politikere, der i øjeblikket er forsamlet i München til sikkerhedskonferencen.

Pessimismen og sortsynet præger den internationale konference i München, som indledte dagens sessioner med at diskutere forholdet mellem Øst og Vest. Hvor fredagens program var præget af situationen i Mellemøsten og terrortruslen fra IS, rettede konferencen, der anses for at være det vigtigste, uforpligtende mødested for verdens ledere, i dag sin opmærksomhed på det fortsat anstrengte forhold mellem Rusland og Vesten.

Det alternative Europa

Hårdest og mest emotionelt blev den nye, usynlige, men markante grænse mellem øst og vest, næppe uventet trukket op at Ukraines præsident, Petro Poroshenko

»Det farligste for os i Europa er, et der er ved at opstå et alternativt Europa. For to år siden gav hundredvis af ukrainere deres liv for at komme til at høre til Europa og de værdier, som var så vigtige os. Nu er de værdier afløst af isolation, intolerance, mangel respekt på menneskerettigheder, islamfobi, homofobi«, sagde Petro Poroshenko og fortsatte:

»Dette alternative Europa har sin egen leder – hans navn er Putin. Det har sine egne soldater – de højrepopulistiske i hver eneste land i Europa, som kæmper imod den europæiske union. Hvordan kan vi vinde over det alternative Europa? Ved at stå sammen og kæmpe imod det«, sagde den ukrainske leder og undskyldte for sin synlige emotionalitet.

Rusland og højrepopulismen

Sammen med kolleger fra en række lande østeuropæiske lande, Finland og den tyske formand for Europa-parlamentet, Martin Schulz, deltog han i en paneldiskussion. Martin Schultz gav den ukrainske præsident ret:

»Jeg er enig med Poroshenko i, at Rusland forsøger at splitte EU indefra. De budskaber, jeg hører fra Putins parlament, er de samme ord, som jeg hører fra højrepopulistiske politikere hver dag i Europa-parlamentet«, sagde Martin Schulz.

I statslederdebatten deltog også Polens omstridte præsident, Andrzej Duda. Han blev spurgt, hvad Polens største ønske er lige nu.

»Det vigtigste for Polen lige nu er at styrke Natos tilstedeværelse på organisationens østflanke. Vi har problemer i EU også med immigrationskrisen, Brexit og andet. Men vores sikkerhed, især den militære, er det vigtigste, når vi ser, hvad der sker i Ukraine og når vi hører, hvad de russiske politikere siger her i dag«, sagde den polske leder og krævede flere baser og bedre Nato-infrastruktur i Polen og andre østlande.

Annonce

Er vi i 1962 eller 2016?

Tidligere på dagen talte Ruslands ministerpræsident Dimitrij Medvedev i München. Heller ikke fra den modsatte side af det jerntæppe, som atter synes hængt op i Europa, var der optimisme at spore.

»Natos politik over for Rusland er fortsat uvenlig, og det er på som om, vi er tilbage i den kolde krig, og hver dag mødes vi med meget hårde trusler, som dem generalsekretær Jens Stoltenberg lige har demonstreret ved at tale om, at Rusland vil starte en atomkrig. Nogle gange undrer jeg mig over, om vi befinder i 1962 og ikke i 2016 «, sagde Medvedev.

Den russiske ministerpræsident beklagede, at den »gensidige kontrol af våben og som styrkede gensidig tillid i årevis« er gået tabt og at Nato insisterer på sit missilforsvar. Derimod gled Medvedev af på alle spørgsmål om russiske bombninger, der rammer civilbefolkningen i Syrien, især i storbyen Aleppo. Overfor tv-stationen Sky sagde han dog tidligere i dag, at »der ikke findes beviser for de bombninger – det passer ganske enkelt ikke«.

Det er ikke borgerkrig

Flere gange omtalte den russiske ministerpræsident »borgerkrigen i Ukraine«, hvilket fik dette modsvar fra den ukrainske præsident Petro Poroshenko:

»Hr. Putin, det er ikke en borgerkrig i Ukraine, det er jeres aggression! Det er jeres soldater, der har besat mit land. Det er ikke en borgerkrig i Syrien, det er jeres bombefly, som bomber uskyldige civile«.

Også Lithauens præsident, Dalia Grybauskait ,forholdt sig til snakken om en ny kold krig:

»Det er ikke en kold krig, den er desværre særdeles varm og truende«, sagde hun og slog fast:

»Vi lever allerede i to forskellige civilisationer, som ikke kan finde ud af tale sammen og som hverken har dialog eller ping pong i politik«.

Også Polens statschef tog fat på temaet om den genoptagne, kolde krig.

»Rusland undergraver den europæiske orden, som har hersket siden den kolde krig. Det synes endda som om der er startet et nyt rustningskapløb. Hvis Rusland for eksempel styrker sin militære tilstedeværelse Kaliningrad regionen, skal vores reaktion være: Vi gør det samme og giver jeres svar på jeres tiltag«., sagde den polske præsident Andzej Duda på sikkerhedskonfernecen i München

Senere i dag taler blandt andre Ruslands og USA’s udenrigsministre, Sergej Lavrov og John Kerry.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden