Hvalkrigen. Sea Shepherd er kendt for radikal kamp for havdyr, især ved hvalfangst. Her er det aktivister om bord på trimaranen 'Gojira', der gør klar til at beskyde det japanske fabriksskib 'Nisshin Maru' med en gigantisk slangebøsse under en konfrontation i 2011.
Foto: Sea Shepherd/AP

Hvalkrigen. Sea Shepherd er kendt for radikal kamp for havdyr, især ved hvalfangst. Her er det aktivister om bord på trimaranen 'Gojira', der gør klar til at beskyde det japanske fabriksskib 'Nisshin Maru' med en gigantisk slangebøsse under en konfrontation i 2011.

Internationalt

'Tak for støtten'-sælskindsvest genopliver fejde mellem havets beskyttere

Sea Shepherd beskylder Greenpeace for at være lakaj for sæl- og hvalfangerindustrien.

Internationalt

Et gammelt fjendskab mellem to af verdens store naturværnsorganisationer er blusset op de seneste uger. Stridens symbolske midtpunkt er en enkelt sælskindsvest – men bagved ligger en dyb uenighed om, hvordan man bedst hjælper kloden.

Den radikale dyreværnsorganisation Sea Shepherd beskylder Greenpeace for at have »forrådt« kampen for naturen ved åbent at støtte grønlandske og canadiske inuitters ret til at sælge sælskind. Omvendt får Greenpeace forsigtig ros fra flere af sine traditionelle modstandere i Færøerne og Grønland for at være blevet mere moderat i de seneste år.

»Greenpeace er blevet til en organisation, der går ind for hvalfangst og sæljagt. Det er et forræderi mod alt det, den engang stod for«, siger Sea Shepherds frontfigur, Paul Watson, der forlod Greenpeace i 1977 og stiftede Sea Shepherd.

Det er en grotesk overdrivelse, mener Greenpeace. Organisationen vil gerne nedtone konflikten med udbrydergruppen, men Birgitte Lesanner, der er kampagnechef for Greenpeace i Danmark og talsperson i den seneste strid, gør det klart, at der bagved ligger en dyb uenighed mellem de to om hensynet til grønlændernes traditionelle sæljagt.

»Vi er enige med Sea Shepherd om mange ting, når det gælder livet i havet, men når det kommer til oprindelige folks sælfangst, så er vi nok lidt mere åbne om at støtte deres ret til fangst«, siger hun.

Miljø for millioner

Striden mellem de to ngo’er handler om milliarderhverv som fiskeri, hvalfangst og pelshandel. Det er emner, der tiltrækker hundredvis af millioner af støttekroner hvert år, og den seneste opblussen af striden har allerede kostet Greenpeace dyrt. Alene i Frankrig har 85 personer meddelt Greenpeace, at de ikke længere støtter organisationen, oplyser Birgitte Lesanner.

Greenpeace er blevet voksen

»Den her historie om sælpels har kostet os støtter. Vi styrtbløder ikke, men vi kan mærke det, og det er vi kede af«, siger hun.

Bag konflikten ligger det, man kan betegne som en langsom forvandling i Greenpeace – og Sea Shepherds evne til at tage et klart og radikalt budskab og gøre det medievenligt.

Den grønlandske katastrofe

I 1970’erne blev Greenpeace verdenskendt på bl.a. en storstilet kampagne mod canadisk sæljagt, hvor filmstjernen Brigitte Bardot var frontfigur.

Men kampagnen havde en bivirkning. Den ramte også den mere traditionelle sæljagt i Grønland og Canada, hvor inuitter skød og fangede sæler, spiste kødet og brugte eller solgte skindet. Det udviklede sig til en økonomisk katastrofe for ikke mindst Grønland, hvis sælskindseksport styrtdykkede: Det var for svært at forklare forbrugerne, at grønlændere ikke slog sælunger ihjel med køller, men typisk skød voksne dyr med rifler.

Annonce

Langsomt nedtonede Greenpeace sælkampagnen, i takt med at man fik større og større dagsordener. I dag er ngo’en kendt som en af verdens vigtigste, når det gælder kampen mod global opvarmning, olieudvinding, forurening af verdenshavene og fældning af regnskove.

LÆS ARTIKEL

Sidste år fik det Greenpeace til klart at melde ud, at man i spørgsmålet om inuitternes sælfangst støttede salget af sælskind til EU.

Greenpeaces frontfigur i den sag har været danskeren Jon Burgwald, der er arktisk ansvarlig. Og det er ham, der indirekte har været årsag til den nye splittelse.

I oktober gav han et interview til den amerikanske tv-kanal MSNBC, hvor han understregede Greenpeaces støtte til inuitters sælfangst og tog afstand fra 1970’erne og 1980’ernes kampagne.

Sælskindsvesten

Som tak for støtten forærede den grønlandske salgsorganisation Great Greenland en sælskindsvest til Greenpeace, som Burgwald gerne iklæder sig.

Det fik Paul Watson til at fare i flint. Siden 23. januar har han skrevet en række vitriolske meldinger på Facebook om de »løgne«, Greenpeace udbreder – meldinger, han gerne uddyber over for Politiken.

»Jeg blev vred, da Jon Burgwald gav det interview til MSNBC. Mest af alt blev jeg vred over, at han undskyldte for den gamle sælkampagne. Han var ikke engang født, da vi lavede den«, siger han og kritiserer Greenpeace for at være blevet »et økoimperialistisk kæmpeforetagende«.

Modsat ser man i dag, at en række af Greenpeaces gamle modparter nu er mere afmålte eller endda roser ngo’en.

»Vi er glade for, at Greenpeace nu forholder sig mere til den holdning, vi hele tiden har haft: At vores kultur baserer sig på bæredygtig sælfangst«, siger departementschef Jørgen Isak Olsen fra det grønlandske fangst- og fiskeridepartement.

Grinder og sæler

Kate Sanderson, der er leder af Færøernes repræsentation i Bruxelles, udtrykker det endnu mere klart:

»Greenpeace er blevet voksen«.

Den her historie om sælpels har kostet os støtter

Annonce

Annonce

Annonce

Hun har i tre årtier fulgt den til tider ophedede debat om den færøske grindefangst og konstaterer, at Greenpeace – i lighed med Verdensnaturfonden (WWF) – nu ser meget bredere på spørgsmålet om klodens natur.

»I løbet af 1990’erne opdagede organisationer som WWF og Greenpeace, at hvis de overspillede kortet med dyrebeskyttelse, så kunne de ikke blive taget alvorligt, når det gjaldt bæredygtighed. Men det har så givet plads til udbrydergrupper, fordi det ser ud, som om de går på kompromis«, siger hun.

Ngo’en Inuit Sila, der kæmper for inuitters muligheder for at sælge sælskind i især EU, har en tilsvarende holdning.

»Greenpeace lytter mere nu. Sea Shepherd virker derimod, som om man er drevet af religiøsitet og sætter dyr og mennesker lige højt – nogle gange dyr højere«, siger Ole Ørum fra Inuit Sila.

Har sænket hvalfangerskibe

Mens Greenpeace insisterer på fredelige protester, ser Paul Watson det som sin rolle at »intervenere« med hårde metoder. Han går ind for åben konfrontation på havet for at bekæmpe hvalfangst og anvender f.eks. advarselsskud med store slangebøsser. Over årene har organisationen sænket ni hvalfangerskibe, siger han.

Det er meningsløst at tale om bæredygtig hvaljagt, bæredygtig sælfangst eller endda bæredygtigt fiskeri

»Det er meningsløst at tale om bæredygtig hvaljagt, bæredygtig sælfangst eller endda bæredygtigt fiskeri. Hvad så, når hvaler eller sæler dør af sult på grund af mangel på fisk?«, siger han.

Sideløbende er de verbale angreb mellem de to organisationer blevet hårdere, og Greenpeace har i skriftlige indlæg beskyldt Sea Shepherd for at udsætte mennesker for livsfare med sine aktioner. Desuden anklages især Paul Watson for rutinemæssigt at lyve i medierne, når det passer ham, bl.a. i den seneste strid.

»Der har været rigtig mange spørgsmål fra vores støtter, om vi nu pludselig går ind for kommerciel sælfangst. Det fortæller vi dem selvfølgelig, at vi ikke gør«, siger Birgitte Lesanner fra Greenpeace.

Sheen, Anderson – og Bardot

Men Sea Shepherds enkle og klare budskab fungerer godt i en tid med sociale medier, og ngo’en har bl.a. fået støtte fra filmstjerner som Pamela Anderson og Charlie Sheen, der sidste år rettede et hårdt angreb mod Færøernes grindefangst og har doneret en gummibåd.

LÆS ARTIKEL

Mest symbolsk er det nok, at Brigitte Bardot – engang frontfigur for Greenpeaces sælkampagne – i dag støtter Paul Watson. Et af ngo’ens skibe har fået navnet ’MV Brigitte Bardot’.

Vil du gerne følge med i de nyeste artikler fra Adam Hannestad eller Internationalt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    #FootballLeaks

    Jakob Sorgenfri Kjær

    Journalist

    Jeg havde måske en ide om det. Men efter måneders arbejde med materialet i #FootballLeaks har det alligevel overrasket mig, hvor meget pengene styrer fodbolden. I mange ligaer er spillere reduceret til spekulationsobjekter, klubber ser stort på regler for at fremme kortsigtede kapitalinteresser, mens agenter får dukkerne til at danse i jagten på at maksimere deres profit.

    Det er på høje tid, at fodboldindustriens dybe hemmeligheder kommer frem i lyset blandt dem, der betaler for det hele.

    Læs alle artikler om #FootballLeaks her, eller se denne video for at forstå, hvordan mere end 18 mio. hemmelige dokumenter fra fodboldens verden er havnet hos os.

Annonce