Aftale. Efter at have forhandlet det meste af dagen er EU-landenes ledere nået frem til en aftale med Tyrkiet om at bremse flygtningestrømmen. Her ses Tyrkiets regeringsleder, Davutoglu (t.v.), der trykker hånd med EU-præsident Donald Tusk.
Foto: Francois Walschaerts/AP

Aftale. Efter at have forhandlet det meste af dagen er EU-landenes ledere nået frem til en aftale med Tyrkiet om at bremse flygtningestrømmen. Her ses Tyrkiets regeringsleder, Davutoglu (t.v.), der trykker hånd med EU-præsident Donald Tusk.

Internationalt

Uventet udvikling i nat: EU's ledere udskyder asylaftale med Tyrkiet

EU tog hul på en så ambitiøs flygtningeplan, at man ikke kunne få den i mål.

Internationalt

De fleste forventede, at EU's ledere tidligt mandag aften ville have præsenteret en ny plan for, hvordan et samarbejde med Tyrkiet skal bremse flygtningestrømmen ind i Europa. Først natten til tirsdag endte mødet - og kun med et stykke papir, som ikke er meget mere end en hensigtserklæring om, at man gerne vil arbejde videre hen mod et samarbejde.

Til gengæld kan man i hensigtserklæringen læse om en langt mere ambitiøs aftale end først antaget. Intet gik nemlig som ventet på topmødet i dag.

»Vi sender et meget klart budskab om, at tiden med ulovlig migration til Europa er forbi«, siger EU-præsident Donald Tusk efter mødet.

Selv om han kun kunne slutte af med konturerne af en plan, er disse konturer nemlig nok til at kalde det for en plan, der helt ændrer krisen, mener præsidenten.

Oprindelig var meningen, at EU-landenes stats- og regeringschefer blot skulle møde op og få de sidste detaljer på plads i en aftale, som har været under udarbejdelse i flere uger. Det stod dog allerede klart mandag formiddag, at mødet ville gå langt over sine bredder. Nu står det klart, at en egentlig plan først kan vedtages tidligst på næste topmøde, som allerede er i næste uge.

Den uventede udvikling kom, efter at Tysklands kansler, Angela Merkel, fra søndag aften havde forhandlet til mandag morgen om en helt ny aftale med Tyrkiets regeringsleder, Davutoglu. En langt, langt mere ambitiøs plan for at bremse flygtningestrømmen, end der oprindelig var lagt op til. Men også en plan, som tillader tyrkerne at åbne for at få flere og større krav opfyldt af EU.

Ny og mere ambitiøs plan tager form

Grundprincippet i den nye plan er ultrasimpelt, men uhørt konsekvent: EU får lov af tyrkerne til at sende hver eneste person, der ankommer illegalt til en græsk ø, direkte tilbage til Tyrkiet. Det er ligegyldigt, om der er tale om økonomiske migranter, eller om det er syriske flygtninge - alle sendes tilbage. Dermed er tanken, at man kan sætte en effektiv stopper for, at over 2.000 daglig i månedsvis ankommer til de græske øer.

Dette er en langt mere vidtrækkende mekanisme, end man først havde på tegnebrættet, påpeger Tyrkiets regeringsleder, Ahmed Davutoglu.

»Der var behov for en dristig beslutning. I går, før vi kom, studerede vi sagen på omhyggelig vis, og vi medbragte nogle omhyggelige forslag«, siger Ahmed Davutoglu.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gør efter mødet klart, at forslaget til en plan er meget større nu, end man havde regnet med:

Annonce

»Tyrkiet har flyttet sig fra for bare 2 dage siden, hvor man muligvis ville acceptere, at folk uden beskyttelsesbehov – økonomiske migranter, om man vil – kunne returneres, til at man nu diskuterer en løsning, hvor man totalt stopper hele denne smuglermodel«, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

»Men det beror selvfølgelig på, at Tyrkiet har nogle ønsker«.

EU skal acceptere lovlig indrejse for syrere

Disse tyrkiske ønsker er ikke små. Som modydelse skal EU acceptere, at for hver syrer, som sendes tilbage til Tyrkiet, skal en anden syrer, som opholder sig i Tyrkiet, gives adgang til et EU-land på lovlig vis.

Dette tyrkiske ønske har Løkke stor forståelse for:

»Ellers ville det være vanskeligt for den tyrkiske premierminister, som er presset af flygtninge i Tyrkiet, at forklare sin befolkning, at man nu er indstillet på at tage folk tilbage til Tyrkiet«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det er en ordning, som potentielt kan give lovlig indrejse til EU for tusinder af syrere, der i dag opholder sig i Tyrkiet. Og som altså ligeledes kan betyde et EU-farvel til lige så mange flygtninge og migranter, som forsøger at komme til et EU-land på ulovlig vis.

Umiddelbart kan det se ud som lidt af en snuptagsløsning for Merkel. Hun har været under hårdt pres i den hjemlige tyske debat for at finde en vej til at bremse den strøm af migranter, som nu i månedsvis har haft direkte kurs mod Tyskland og betyder, at op mod 1 million mennesker kom til Tyskland i det forgangne år. På søndag er der tre vigtige tyske delstatsvalg, hvor Merkels parti, CDU, står til en øretæve. Med nattens håb om et snarligt stop for flygtningestrømmen kan den tyske kansler muligvis vende den udvikling.

Tyrkernes krav er vokset tilsvarende

Når det alligevel ikke lykkedes Merkel at få forhandlet hele den nye plan i hus på dagens møde, skyldes det, at tyrkerne ikke ligefrem tager sig billigt betalt for de nye dele af aftalen.

Oprindelig havde tyrkerne fået stillet 22,5 milliarder kroner i udsigt over de kommende 2 år. Desuden var tyrkerne blevet lovet, at EU vil arbejde hurtigt på, at tyrkere kan rejse ind i EU uden at skulle søge visum. Og endelig var EU i forvejen gået med til at åbne de forhandlinger om Tyrkiets optagelse i EU, som i årevis har været strandet.

Med den nye aftale vil Tyrkiet nu have dobbelt så mange penge. Det vil konkret sige yderligere 22,5 milliarder kroner, som skal udbetales fra 2018. Desuden skal visumprocessen speedes op, så visumfriheden bliver en realitet allerede til sommer. Og endelig skal en hel række af såkaldte kapitler åbnes i forhandlingerne om Tyrkiets fremtidige medlemskab af EU.

Annonce

Annonce

Særlig de to sidstnævnte tiltag voldte problemer på topmødet. EU har længe holdt igen med visumfrihed og optagelsesforhandlinger, fordi Tyrkiets regering i årevis har styret landet i en langt mere autoritær og udemokratisk retning, end EU's værdier kræver af et medlemsland. En udvikling, som ikke ligefrem har ændret sig på det seneste. Så sent som i fredags stormede tyrkiske myndigheder landets største avis - den regeringskritiske Zaman - som blev underlagt regeringskontrol.

Løkke mener, at det faktisk kan være en fordel at genoptage optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet for at få landets regering til at droppe sine anslag mod pressefriheden. Blandt de såkaldte kapitler i forhandlingerne, som man i så fald vil tage hul på, er nemlig, at Tyrkiet skal opfylde EU's værdier om demokrati og ytringsfrihed, og det kan lægge et stærkt pres på landets regering for at ændre sin nuværende kurs, mener statsministeren.

Tyrkiet: Vi har masser af ytringsfrihed

Efter topmødets afslutning i nat gjorde den tyrkiske regeringsleder imidlertid ikke den mindste mine til at reagere på den internationale kritik, som har regnet ned over hans regering for anslaget mod ytringsfriheden.

»I ingen af disse sager har min regering haft indflydelse. Det er udelukkende en sag for retsvæsenet«, sagde Ahmed Davutoglu. Han forklarede, at Zaman er mistænkt for blandt andet hvidvaskning af penge.

»Ingen kan beskylde Tyrkiet for ikke at have ytringsfrihed. Har de nogen tvivl, bør de komme til Tyrkiet og se ytringsfriheden«.

Cyperns regering har vedholdende modsat sig en egentlig optagelse af Tyrkiet. Og den folkelige opbakning til Tyrkiet som EU-land har været på frysepunktet i mange EU-lande. Og så har EU's forskellige lande vidt forskelligt syn på, hvad en løsning med Tyrkiet er værd, påpeger Løkke.

Danmark er ivrigt efter at betale tyrkerne

»De lande, som reelt har modtaget mange flygtninge, er Østrig, Beneluxlandene, Tyskland og de skandinaviske lande, hvis man skal sige det hurtigt«, siger Løkke og fortsætter:

»Paratheden til at betale er stor i de lande - også i Danmark, for vi ved, hvilke omkostninger vi får derhjemme, hvis vi ikke får dette under kontrol. Den objektive interesse i at allokere penge fra EU’s budget er omvendt helt objektivt mindre hos de lande, som ikke er direkte berørt af denne konflikt. Derfor er der variationer i synspunkterne, og derfor har vi ikke en endelig aftale. Men vi har elementerne til det«.

Mange ubesvarede spørgsmål omgærder desuden Merkel og Davutoglus forslag til en snuptagsløsning: Det er blandt andet uafklaret, om det er lovligt ifølge folkeretten at sende syriske flygtninge tilbage til Tyrkiet, alene af den årsag at de har benyttet en menneskesmugler til at forsøge at komme til EU.

Alt dette ventes afklaret i løbet af de dage, der går, før lederne igen mødes 17. marts for at se, om de kan nå til enighed om en endelig plan.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden