PÅ VAGT. Fransk og belgisk politi under politiaktion i Bruxelles-forstaden Molenbeek fredag aften.
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

PÅ VAGT. Fransk og belgisk politi under politiaktion i Bruxelles-forstaden Molenbeek fredag aften.

Internationalt

Belgiens ministerpræsident: »Tre er anholdt under politiaktion«

Salah Abdeslam og yderligere to mistænkte er anholdt under politiaktionen i Molenbeek.

Internationalt

Politiaktionen i den belgiske forstad Molenbeek har indtil videre ført til anholdelse af tre personer, herunder Salah Abdeslam.

Det oplyser Frankrigs præsident Francois Hollande sammen med Belgiens ministerpræsident Charles Michel her til aften på et pressemøde.

Og der vil sandsynligvis komme flere anholdelser:

»Efterforskningen er endnu ikke ovre, og der vil ske flere anholdelser«, udtaler Francois Hollande på pressemødet.

Tidligere på aftenen lykkedes det belgisk og fransk politi at anholde 26-årige belgiskfødte Salah Abdeslam, der er mistænkt for medvirken til Paris-angrebene den 13. november sidste år, hvor 130 mennesker blev dræbt. Abeslam er ifølge politiet blevet skudt i benet under anholdelsen.

Abdeslam har været på flugt siden angrebene og har derfor været én af Europas mest eftersøgte mænd.

Politiaktionen blev sat i værk, efter at Salah Abdeslams fingeraftryk blev fundet på et glas i en lejlighed i kommunen Forest, ikke langt fra Molenbeek, tirsdags.

Trusselsniveauet er højt

Selvom Charles Michel på pressemødet betegner politiaktionen som »en succes i kampen mod terrorisme«, understreger han, at trusselsniveauet i Belgien og Frankrig fortsat er »meget højt«.

Francois Hollande understreger ligeledes, at han håber at kunne få Salah Abdeslam udleveret til de franske myndigheder:

»Jeg ved, at de belgiske myndigheder vil imødekomme vores anmodning om udlevering«.

Både Hollande og Michel fremhæver anholdelsen af Abdeslam og de to yderligere mistænkte som »et vigtigt skridt«, men påpeger, at kampen ikke er slut endnu.

»Først når vi har anholdt alle dem, som tog del i og bidrog til handlingerne den 13. november, er vores kamp overstået«, siger Hollande.

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Verdensomspændende protest mod Trump

    Tusinder samler sig netop nu til kæmpedemonstrationen 'Women's March on Washington' i protest mod Donald Trump.

    Politikens Jakob Nielsen følger protesten, som ventes at samle hundredtusindvis af folk.

    Lignende demonstrationer finder sted i 600 andre byer i USA og i stribevis af byer verden over - også København.

    præsident.

Annonce