Fordækt. Officielt var Camp Century en forskningsstation. Til pr-formål blev den åbnet for offentligheden – herunder disse to 18-årige spejdere fra Danmark og USA, der i 1961 tilbragte fem måneder som forskningsassistenter og her viser, hvor de befinder sig på kortet. Arkivfoto: Hans von Nolde/AP

Fordækt. Officielt var Camp Century en forskningsstation. Til pr-formål blev den åbnet for offentligheden – herunder disse to 18-årige spejdere fra Danmark og USA, der i 1961 tilbragte fem måneder som forskningsassistenter og her viser, hvor de befinder sig på kortet. Arkivfoto: Hans von Nolde/AP

Internationalt

Grønland truer Danmark og USA: Vil gå til FN om missilbase under isen

Under den kolde krig ville USA bygge et netværk af hemmelige missilbaser under indlandsisen. Nu skændes de tre lande om, hvem der skal betale for at rydde op i det giftige affald.

Internationalt

En amerikansk missilbase under indlandsisen har udviklet sig til et stort nutidigt problem i forholdet mellem USA, Grønland og Danmark.

Basen Camp Century blev oprettet som en del af USA’s tophemmelige missilforsvar mod Sovjetunionen, men under dække af at være en forskningsstation. Den blev nedlagt for 50 år siden, men tilbage lå store mængder forurening – anslået 200.000 liter dieselolie, lavradioaktivt spildevand fra en atomreaktor og kemisk og giftigt affald.

I august påviste en amerikansk videnskabelig artikel, at den globale opvarmning er i færd med at smelte isen og afdække basen, og det har fået Grønland til at kræve, at Danmark tager sagen op over for USA: Der skal ryddes op en gang for alle, før basen dukker op af isen.

Frustration i Nuuk

Udenrigsminister Kristian Jensen svar har været, at man nu vil igangsætte en undersøgelse. Men det er slet ikke nok, mener det grønlandske landsstyre. Frustrationen er så stor, at landsstyret i Nuuk truer med at tage sagen op i FN-regi.

»Hvis der ikke fra dansk side er nogen vilje til at tage skridt til at imødekomme vores ønsker, vil Grønland blive nødt til at rejse sagen ved de relevante internationale organer«, skrev den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, 24. oktober til udenrigsminister Kristian Jensen (V) i et brev, som Politiken er i besiddelse af.

Han henviser til to FN-konventioner og erklæringer om oprindelige folks rettigheder.

LÆS ARTIKEL

De to ministre skal mødes torsdag i Nuuk for at drøfte sagen. Vittus Qujaukitsoq ønsker ikke at kommentere sagen yderligere inden da, men hans kontor bekræfter, at truslen ikke er taget af bordet.

Heller ikke Udenrigsministeriet ønsker at kommentere sagen inden mødet.

Den danske klemme

Det er uklart, hvad den grønlandske minister henviser til i brevet. Grønland kan ikke gå til den internationale domstol i Haag, fordi landet ikke er en nationalstat.

Men det betyder ikke, at Grønland ikke kan lave ubehagelig larm i FN-regi – f.eks. ved at mobilisere andre oprindelige folk i en erklæring, påpeger Rasmus Gjedssø Bertelsen. Han er professor i statskundskab ved Universitetet i Tromsø og har studeret arktisk politik og statsdannelse.

Grønland er i sin gode ret til at kræve det her løst, men det efterlader Danmark i en klemme

»Grønland er i sin gode ret til at kræve det her løst, men det efterlader Danmark i en klemme. USA vil sandsynligvis være hårde som flint, for landet har haft så uendelig mange baser rundt omkring i verden, og der kan have været forureningsproblemer ved mange af dem«, siger han.

»At rydde op på Camp Century er sikkert overskueligt, men at rydde op på alle baser er helt uoverskueligt. Hvis man begynder et sted, så eksploderer det«, fortsætter professoren.

Et valg mellem tre onder

Klemmen betyder derfor, at Danmark har et valg mellem tre onder – at bede USA om at betale, at betale selv eller at ignorere Grønlands ønsker. Ingen er optimale.

Den danske udenrigsminister blev sidste uge kaldt i samråd i Folketinget om sagen sammen med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), dog uden at de grønlandske trusler om at tage sagen op i FN blev nævnt.

På samrådet forsikrede Kristian Jensen om, at sagen blev taget meget alvorligt af regeringen, men han henviste også til, at den videnskabelige artikel, der blev offentliggjort i Geophysical Research Letters 4. august, ikke klart kunne vurdere, hvornår basen dukker frem af isen.

LÆS ARTIKEL

Det kan tage 50-60 år, før basen er blotlagt – selv om artiklen også påpegede, at udsivning af for eksempel PCB-stoffer kunne ske via smeltevand under isen tidligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kristian Jensen fortalte, at Danmark nu vil undersøge sagen for at finde ud af, hvordan den skal håndteres.

»Ikke et akut problem«

På samrådet konkluderede Esben Lunde Larsen, at sagen ikke var »akut«.

Jeg forstår, at der ikke er tale om et akut problem, men om en fremtidig udfordring i et ikkebefolket område

»Jeg forstår, at der ikke er tale om et akut problem, men om en fremtidig udfordring i et ikkebefolket område, som de relevante myndigheder i de kommende årtier kan vurdere og forberede sig på«, sagde han.

De to ministres reaktion skabte stærk reaktion i Grønlands regering, hvor både landsstyremedlemmerne for udenrigsområdet og miljø mente, at Danmark ikke tager sagen alvorligt nok.

»Den, som forurener, og den, som godkender det, er den, som har ansvaret for det videre arbejde. (...) Vi gentager i alle politiske sammenhænge, at der hurtigst muligt skal fremlægges en handlingsplan, og denne oprydning skal realiseres«, sagde naalakkersuisoq (minister) for miljø Suka K. Frederiksen sidste uge til tv- og radiostationen KNR.

»Med det in mente vil vi fra Grønland klart sige, at vi kræver, at den danske stat skal tage ansvar«, fortsatte hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce