De ansvarlige myndigheder i USA gør klogt i at studere de skandinaviske erfaringer fra finansielle kriser i begyndelsen af 1990'erne.

Det mener professor Per H. Hansen fra Copenhagen Business School. Han har været en af de meget anvendte danske kommentatorer og analytikere, der i de seneste par uger har leveret forklaringer på det finansielle morads i USA.

»Der er ingen ideel løsning på den situation, der eksisterer lige nu. Den bedste løsning ville have været, om bankerne kunne have klaret det hele selv, men det er ikke længere realistisk«, siger Per H. Hansen til politiken.dk

Boligejerne bør ikke rammes
»De amerikanske myndigheder kan gå ind og købe de dårlige aktiver til overpris, men det er ensbetydende med, at regningen lander hos skatteyderne. En bedre løsning er at lade staten skyde ny kapital ind i bankerne, samtidig med, at de dårlige aktiver nedskrives«, siger professoren.

Han pointerer, at det nok vil være koste markant mange flere penge og dertil være politisk vanskeligt at give direkte støtte til boligejerne. Men det vil være en løsning med en helt anderledes social profil, end den hvor man vil overtage de dårlige aktiver fra bankerne.

»Boligejerne er jo allerede hårdt ramt. Mange af dem kan ikke betale deres lån tilbage, og derfor taber bankerne penge. Men boligejerne taber ikke flere penge, fordi bankerne nedskriver lånene. Bankerne har stadig et krav på boligerne, og det vil sige, at lånerne stadig skylder det samme beløb væk«, forklarer Per H. Hansen.

Han anbefaler, at de amerikanske myndigheder studerer de erfaringer, som Norge og Sverige gjorde omkring 1992, da de to nordiske lande stod med lignende problemer, omend i meget mindre skala. Både nordmændene og svenskerne kom igennem deres daværende finansielle krise uden de helt store skrammer.

Beskedne negative virkninger
»Statslige indskud er det samme som delvis nationalisering, og det vil støde på voldsom modstand primært fra Republikanerne. Men amerikanerne kan komme ud over det problem ved at indgå aftaler om, at de statslige aktiver skal afhændes igen til private, når situationen har normaliseret sig«, siger han.

På den måde vil de negative virkninger på både lønmodtagerne og erhvervslivet blive beskedne.

Betyder denne model, at boligejerne slipper igennem den aktuelle krise uden de helt store skrammer?

»En løsning kan udformes på en sådan måde, at boligejerne stort set slipper for at blive ramt. De to dominerende realkreditinstitutioner i USA, kendt som Fannie Mae og Freddie Mac, er reelt kommet under statslig kontrol, og der er selvfølgelig et stort politisk pres lige nu for, at boligejerne ikke skal lide under virkningerne af myndighedernes forsømmelser«, siger Per H. Hansen.

»De forhindringer, der stiller sig i vejen for de mest oplagte løsninger, er overvejende politiske. Specielt i den republikanske lejr er modstanden stor, når det gælder en øget statslig involvering i den finansielle sektor«, siger professoren.