Demokraten Jim Marshall fra Georgia tilhørte det mindretal, der stemte ja til den økonomiske redningsplan. Og det kan han komme til at fortryde.

Med rande under øjnene bruger han i øjeblikket en stor del af sin ledige tid til at forsvare over for journalister, at han har stemt ja til at bruge skattekroner på at redde finanssektoren, skriver Washington Post.

For ligesom alle andre medlemmer af Repræsentanternes Hus er han nemlig på valg til november, og her kan politikernes holdning til nødplanen blive afgørende.

Vælgerne vigtigere end partiledelsen
Både Senatet og Repræsentanternes Hus skal sige ja til planen, før den er endeligt godkendt, men det kan godt blive sværere at få en blåstempling i Huset end det kan i Senatet - også selv om demokraterne har flertal i begge kamre.

Alle medlemmer af Repræsentanternes Hus er nemlig på valg til november, mens det samme kun gælder for en tredjedel af medlemmerne af Senatet. Og redningsplanen er særdeles upopulær blandt mange vælgere.

Derfor bliver det pludselig mindre vigtigt, at ledelsen i begge de to store partier, Det Demokratiske Parti og Det Republikanske Parti, anbefaler at stemme ja til planen, siger lektor ved Copenhagen Business School, Niels Bjerre Poulsen, til politiken.dk.

»Politikerne bliver bombarderet med breve om, at det ikke kan passe, at skatteyderne skal betale så mange penge for at redde finanssektoren. Når det så oven i købet kommer en måned før valget, så bliver de mere bange for vælgerne end for deres partilederskab«, siger han.

Er de også mere bange for vælgerne, end de er for en økonomisk nedsmeltning, som eksperter mener kan være konsekvensen af at stemme nej?

»Nej, sikkert ikke. Men de har nok bare håbet, at de andre stemte ja til det«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Håber på kosmetiske ændringer
I mandags stemte Repræsentanternes Hus nej til redningsplanen, der skulle skyde 700 milliarder dollar ind i finanssektoren.

I aften skal medlemmerne af Senatet stemme om få ændringer i planen, hvorefter den skal tilbage til Huset.

Derfor håber de trængte politikere i Huset på, at der er nok »kosmetiske ændringer« til, at de kan forsvare at stemme for, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Fordi nødplanen er så upopulær blandt vælgerne, har de to store partier i Kongressen da også aftalt, at de hver især skal levere stemmer til at få planen gennemført, så begge partier efterfølgende deler ansvaret.

Ved afstemningen i mandags, hvor nødplanen til 700 milliarder dollar blev stemt ned, var der dog 66 republikanere og 141 demokrater, der stemte ja.

Forklaring udbedes
Begge præsidentkandidater, Barack Obama og John McCain, er medlemmer af Senatet og har erklæret, at de stemmer for forslaget.

En beslutning, som de ligesom Jim Marshall fra Georgia kan forvente at blive bedt om at forsvare. Igen og igen.

»Jeg er så vred over det. Ingen her vil redde Wall Street. Det er ikke det, det handler om«, siger Jim Marshall om sin ja-stemme til Washington Post.