Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 26. dec. 2008 KL. 17.06

Taleban vil dræbe skolepiger

I det nordvestlige Pakistan truer Taleban med at dræbe skolepiger, hvis de ikke bliver hjemme.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Militante talebanere i det nordvestlige Pakistan har forbudt piger at gå i skole, og de truer med at slå skolepiger ihjel, hvis de bryder forbuddet.

Truslen blev afleveret tidligere på ugen af en lokal Talebanleder, Shah Durran, som udtalte sig til en ulovlig radiostation i området.

»I har indtil 15. januar til at få stoppet jeres pigers skolegang. Hvis I ikke tager denne advarsel alvorligt, vil vi slå disse piger ihjel«, sagde Talebanlederen.

»Vi vil også advare skoler mod at indskrive kvindelige elever, ellers vil vi sprænge deres bygninger i luften«, lød det.

Turistmål blev til blodig kampplads
Den bjergrige Swat-dal var indtil sidste år et populært turistmål med blandt andet Pakistans eneste skiområde.

Men regionen er blevet omdannet til en blodig kampplads, siden den yderliggående præst Maulana Fazlullah, der har forbindelser til Pakistans Talebanbevægelse, startede en voldelig kampagne for at få indført islamisk sharialovgivning i dalen.

Indbyggerne i området siger, at Talebankrigere allerede har ødelagt snesevis af skoler drevet af regeringen, hvilket har fået flere til at starte private skoler i deres eget hjem for at få uddannet deres børn.

Hundredevis af skoler er blevet ødelagt
En embedsmand i det pakistanske uddannelsesministerium siger, at der er registreret omkring 1.580 skoler i Swat-området, der engang var kendt for sine førsteklasses skoler.

»Men Taleban har allerede ødelagt 252 skoler, primært dem hvor piger og drenge går sammen«, forklarer embedsmanden.

Han tilføjer, at børnenes uddannelse har lidt enormt som et resultat af de fortsatte kampe mellem Talebanoprørere og sikkerhedsstyrker. I øjeblikket er kun en håndfuld skoler åbne i regionens største by, Mingora.

Aftale om islamisk retssystem
Regeringen lavede i maj en aftale med oprørerne om gradvist at trække soldaterne ud af området og indføre et islamisk retssystem til gengæld for, at oprørerne skulle stoppe deres angreb.

Men volden er alligevel blusset op.

ritzau/AFP

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
11. feb. KL. 12.01 opdateret KL. 13.19

Dansker dræbt i lavine-ulykke

Dansk mand er dræbt i Italien i går. De pårørende er blevet underrettet

Medier
11. feb. KL. 12.43
Glæde. Lærke Posselt fejrede sine priser på journalisthøjskolen i aftes. Hun var - selv sagt - i aldeles godt humør. - Foto: Jonathan Grevsen

Ung Politiken-fotograf tager to internationale priser på én dag

Lærke Posselt vinder to store priser for portræt af dansk-iransk skuespiller.

Danmark
11. feb. KL. 08.46
Minde. Mange har lagt blomster på det sted, hvor Judy Meiniche Simonsen døde. - Foto: Ernst van Norde/Polfoto

Drabssigtet var for farlig til bosted

MIstænkt for pædagogdrab boede på en åben institution, selv om han var erklæret for farlig til stedet.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Idyl. Det kan nemt koste 700 kroner at få en let frokost på Glyptoteket, men til gengæld er det en af de mest stemningsfulde cafeer i byen. - Foto: Martin Bubandt
11. feb. KL. 09.00

Smagfuld museumscafé serverer dyr idyl

ibyen anbefaler

restaurant & cafe