Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 31. dec. 2008 KL. 13.50

Fredsaktivist: Børnene vågner om natten og skriger

Eyad Sarraj leder det danskstøttede Mental Health Programme i Gaza. Han er fanget i hjemmet, fortæller han via telefon.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

  • Israel trak sig tilbage fra Gazastriben i 2005 efter at have kontrolleret området siden 1967.
  • I juli 2007 overtog den militante gruppe Hamas kontrollen med Gazastriben, mens partiet Fatah har kontrol med Vestbredden.

Det længste, Eyad Sarraj har været fra sin hoveddør siden i lørdags, er 100 meter.

Han og familien har holdt sig inden døre siden det israelske militære offensiv blev indledt i lørdags. Familien er kun kommet ud på de nødvendige ture til den nærmeste butik med madvarer.

»Butikkerne bliver mere og mere tomme. Der er ingen ris, ingen mel, ingen kød, ingen kylling. Ingen olie eller linser. Alle de ting, man har brug for i det daglige liv«, fortæller han over en rolig telefonlinje fra Gaza.

Kontoret fik knust ruder
Selve hjemmet har klaret frisag, selv om det israelske luftvåben på angrebets første nat bombede politiets hovedkvarterer kun få hundrede meter væk fra Sarrajs hjem.

Og bomberne var endnu tættere på Eyad Sarrajs arbejdsplads, det danskstøttede center Mental Health Programme i Gaza By.

Alle ruder i den fire etager store bygning blev knust af trykket fra eksplosionerne, men ingen kom noget til.

Været i Danmark flere gange
Eyad Sarraj er initiativtager til Mental Health Programme og fungerer som direktør for det. Han har været i Danmark flere gange i forbindelse med centrets samarbejde med det danske Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre, RTC.

De to centre har primært samarbejdet om behandling af tidligere fanger fra Israel, men også om forebyggelse af tortur.

I øjeblikket kan Eyad Sarraj ikke hjælpe andre. Han sidder fanget i hjemmet med familien venter og håber på, at angrebene stilner af.

Israel angriber smugler-tunneler
På femtedagen for det israelske offensiv er målene primært smuglertunneler ved grænsen mellem Egypten og Gaza, og altså ikke selve Gaza By, skriver Haaretz.

I går var der dog en række angreb i Gaza By, der blandt andet ramte en ambulance og dræbte en palæstinensisk læge. I alt mistede mindst 30 palæstinensere livet i går, herunder to søstre på fem og 12 år.

Forsøger at distrahere børnene
Interviewet med Eyad Sarraj bliver lejlighedsvis afbrudt af lyden af børn i baggrunden. Meget af tiden går med at underholde børnene og distrahere dem fra eksplosionerne, fortæller han.

»Nogle gange leger de, og det er godt. Men andre gange vågner de midt om natten og skriger. Da de bombede her til morgen, blev den mindste bange, og vi måtte løbe hen til ham«, siger han.

De voksne prøver at beskæftige sig selv, mens de venter på nye udviklinger i det militære offensiv.

»Vi læser for børnene, bruger computeren, går på nettet. Jeg prøver at skrive artikler om, hvad der sker for os«, fortæller Sarraj.

Handler ikke kun om Hamas' angreb
Det israelske offensiv er en reaktion på Hamas’ raketter over grænsen fra Gaza til det sydlige Israel. Raketter, der når stadig længere og længere ind på israelsk jord, hvilket får frygten til at brede sig blandt civile israelere.

Senest ramte raketterne et tomt klasselokale i Israels syvendestørste by Beersheba. To personer blev let såret ved angrebet, skriver Jerusalem Post.

Spørger man Eyad Sarraj, svarer han et tøvende og betinget ja til, at Hamas bør indstille angrebene mod Israel.

»Hvis nogen kunne garantere, at Israel i så fald ville se situationen i et større perspektiv, så ja. Det handler jo ikke kun om angrebene mod Israel. Vi bør spørge os selv, hvorfor Hamas opstod. Det var jo en reaktion på den israelske besættelse«, siger Sarraj.

Foreløbigt har Israel afvist et udkast til en midlertidig våbenhvile, og den israelske hær er ifølge Haaretz kørt i position til en invasion af Gaza via landjorden.

Forsyninger til en uge
Siden Hamas overtog kontrollen med Gazastriben har området været genstand for en blokade, som har betydet, at befolkningen lever med et minimum af forsyninger. Civilbefolkningen er derfor ude af stand til at klare sig i længere tid i den undtagelsestilstand, som de seneste angreb har forårsaget.

»Vi har forsyninger til en uge, eller måske ti dage. Og vores naboer er i samme situation«, fortæller Eyad Sarraj.

Hvad hvis situationen er uændret om 10 dage?

»Det vil være en katastrofe. Jeg har købt noget mel, og vi har grøntsager fra haven. Vi kan overleve på at lave brød, men det bliver selvfølgelig ikke let«, siger han.

Hvad med elektricitet?

»Den kommer og går, kommer og går. Vi har også en generator, som vi kan bruge, men det er ikke til at opdrive dieselolie til generatoren, så vi sparer på det«.

Ifølge BBC har knap 374 palæstinensere mistet livet under det israelske angreb. Fire israelere har mistet livet under raketangreb fra Hamas ind over grænsen til Israel.

Se også

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
10. feb. KL. 14.11
OPTØJER. Politi og demontranter er i dag stødt sammen i gaderne i Athen. Demonstranterne vil ud af euro-samarbejdet og vil ikke acceptere nedskæringer. - Foto: DIMITRI MESSINIS/AP

Græsk regeringsparti nægter at stemme for spareplan

Græsk politiker er utilfreds med den aftale, der skal redde landets økonomi.

Danmark
10. feb. KL. 13.18

Ambulance kører sammen med modkørende

Flere kan være kvæstet efter ulykke i Nordsjælland.

Det arabiske oprør
10. feb. KL. 12.00
KAMPE. Styret har sendt tanks ind i flere oprørsbyer, siger oppositionskilder i Syrien. Her et foto, der angiveligt viser en kampvogn i byen Idlib. - Foto: ANONYM/AP/AP

Oprørere slår til mod Assads sikkerhedsstyrker

To voldsomme eksplosioner har ramt efterretningskontorer og politi i Aleppo.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Kaffekunst. Adskillige kaffenørder var mødt op i Torvehallerne for at dyste i konkurrencen. - Foto: PETER HOVE OLESEN
10. feb. KL. 11.58

Lattekunstnerne forvandler økomælk til roser og tulipaner

ibyen anbefaler

restaurant & cafe