Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 4. jan. 2009 KL. 16.36

Gaza-krig kritiseres verden over

Krigen mellem Hamasstyret i Gaza og Israel får verdens ledere til at kræve et stop for kampene.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Vi er nødt til at arbejde hårdere, end vi hidtil har gjort for en våbenhvile«.

Sådan lyder en kommentar fra den britiske premierminister Gordon Brown til krigen i Mellemøsten.

»Israelerne må have en forsikring for, at der ikke kommer flere raketangreb på landet«, tilføjer han.

Også andre statsledere følger ifølge Reuters situationen nøje.

Kina opfordrer til fred
Kina opfordrer parterne til at standse den væbnede konflikt for at undgå civile ofre.

»Kina er alvorligt bekymret over eskalationen i Gaza-området«, siger en repræsentant for det kinesiske styre, Qin Gang.

Ali Larijani, en iransk parlamentariker, bakker op om palæstinenserne.

»Zionisterne har mødt mægtig modstand fra ihærdige palæstinensere. Zionisterne burde vide, at Gaza vil blive deres kirkegård«.

USA: Hamas har ansvaret
USA er »særdeles bekymret for den humanitære situation«, som det hedder i en udtalelse fra udenrigsministeriets talsmand, Sean McCormack.

Men det er Hamas, der holder befolkningen som gidsler i konflikten, mener amerikanerne.

»Det er indlysende, at en våbenhvile skal etableres så hurtigt som muligt, men vi har brug for en der er varig og holdbar og ikke tidsbegrænset«, siger McCormack.

»Der kan ikke forhandles om Israels ret til selvforsvar«, tilføjer Alejandro Wolff, USAs FN-ambassadør.

Egypten: Israel er aggressor
FN's generalsekretær Ban Ki-Moon har opfordret regionale og internationale partnere til at »bruge al deres indflydelse for at standse blodsudgydelserne og lidelserne straks«, samtidig med at han har opfordret Israel til at åbne for humanitær bistand til Gaza.

Egyptens præsident fordømmer invasionen i Gaza.

»Israel skal straks og uden betingelser standse sin aggression. Egypten opfordrer FN og Mellemøstkvartetten (det diplomatiske samarbejde mellem USA, Rusland, EU og FN, red.) til at leve op til deres ansvar for uden forsinkelse at sørge for en afslutning på den israelske aggression«, hedder det i en udtalelse.

Europæisk kritik
Sverige og Norge har fordømt invasionen, som ifølge den svenske udenrigsminister Carl Bildt gør det vanskeligere at finde en løsning på konflikten. Sverige med i EUs trojka, besøger Mellemøsten i disse dage.

Hollands ministerpræsident Jan Peter Balkenende siger:

»Jeg håber, at situationen kan vendes hurtigst muligt med en våbenhvile, humanitær hjælp og ved at arbejde på en fredsproces, uanset hvor vanskeligt det er«.

Også Italien opfordrer til humanitær hjælp.

»Den italienske regering, der har støttet Israels ret til selvforsvar, vil appellere til vores israelske venner om at sikre beskyttelsen af civile og adgang for den humanitære hjælp«, fastslår det italienske udenrigsministerium.

Efterlyser observatørkorps
Grækerne tager afstand fra stridighederne.

»De forværrer den risikable ustabilitet i hele regionen og styrker uacceptable og ekstreme positioner. De skader den fredsproces, der er den eneste vej til en løsning. Muligheden for at oprette en international tilstedeværelse - for eksempel internationale observatører - må undersøges grundigt«, mener den græske udenrigsminister Dora Bakoyanni.

I forvejen har EUs formandskab konstateret, at Israel med sin invasion forsvarer sig selv, mens Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller (K), har kritiseret Israel for overdreven magtanvendelse i sin reaktion på de mangeårige raketbombardementer fra Gaza.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe