Annonce
Annonce
Internationalt 22. jan. 2009 KL. 16.55

Ambassadør: Vreden blandt islændinge eskalerer

Demonstrationerne i Island er blevet voldsommere. Regeringskoalitionen knager. Den økonomiske nedtur fortsætter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vreden blandt Islands borgere vokser.

Efter der i en lang periode regelmæssigt har været fredelige demonstrationer foran Altinget, er demonstrationerne blevet mere og mere voldsomme.

Det fortæller den danske ambassadør på Island, Lasse Reimann.

»I den seneste uges tid er situationen eskaleret. Politiet er kommet med skjolde og har anvendt peberspay og tåregas. Der har været rudeknusninger, og demonstranterne har tændt bål«, siger Lasse Reimann.

Voldsom demonstration i går
Ifølge Ritzau kom omkring 2.000 demonstranter i går i klammeri med politiet ved en demonstration foran Altingsbygningen, hvor parlamentet holdt sin første samling siden jul.

Demonstranterne kræver regeringens afgang som følge af landets økonomiske krise.

Ifølge den islandske avis Morgunbladid, som har foto fra demonstrationen, gik det så voldsomt for sig i går, at fire politimænd og to demonstranter havnede på skadestuen. En politimand skal stadig være indlagt med en alvorlig skade i hovedet.

Bred utilfredshed
Ambassadøren kan ikke genkende detaljerne fra demonstrationen i går, men han bekræfter billedet af den udbredte utilfredshed hos demonstranterne.

»Kernen ved demonstrationerne er nogle aktivister, men de repræsenterer en utilfredshed i brede lag af det islandske samfund. Selv om det almindelige borgerskab ikke deltager i demonstrationerne, så er der vrede, og folk føler, de er blevet ladt i stikken«, siger Lasse Reimann.

Han oplyser, at utilfredsheden nu ser ud til at smitte af på det politiske billede.

Krisemøde i regeringsparti
Den islandske regering er en koalitionsregering bestående af et centrumshøjreparti, Selvstændighedspartiet, som har 25 ud af parlamentets 63 pladser, og et centrumsvenstreparti, Alliancen, som har 18 mandater.

I går aftes var der i Alliancens Reykjavik afdeling et møde, hvor hovedstadsafdelingen med partiets næstformand i spidsen vedtog, at partiet burde forlade koalitionen - for ved at være der, tager partiet nemlig medansvar for landets økonomiske politik.

»Det er et godt billede på, at koalitionen er under pres, fordi der i Alliancen er opbrud i egne rækker. Det tyder på, at den lange række af demonstrationer nu virker afsmittende på det politiske billede«, siger Lasse Reimann, som forklarer, at partiet desuden er ude i en krise, fordi partiets leder er alvorligt syg.

Krisen kradser stadig
Den islandske økonomi kollapsede i efteråret, og langt de fleste islandske husholdninger har mærket krisen. Inflationen kører, folks opsparinger er blev reduceret, aktieindekset er rutsjet ned, og pensionsopsparinger er blevet væsentligt slanket.

»Det er rigtigt at sige, at langt de fleste har mærket krisen - og den ruller jo stadig. Bunden er ikke nået, og 2009 bliver et hårdt år at komme igennem«, siger Lasse Reimann.

Læs kort om situationen på Island hos Udenrigsministeriet.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe