Inden for de seneste 20 år er omkring 150 skoleelever, gymnasieelever, studerende, lærere, forbipasserende og politifolk blevet dræbt i 13 større massakrer på skoler og uddannelsesinstitutioner – 7 i Europa, 5 i USA og 1 i Canada.

En gennemgang af sagerne viser os morderens fantombillede:

Det er en ung mand – der er ingen kvinder i denne gruppe – han er mellem 17 og 25, han er frustreret, han har let adgang til skydevåben, og langt hovedparten af hans ofre er kvinder.

LIgner til forveksling
Gårsdagens tragedie i Winnenden ved Stuttgart i det sydlige Tyskland passer direkte ind i billedet af den typiske gerningsmand. Vi kender endnu intet til den unge gerningsmands motiver.

Men vi ved, at der var 8 piger og 3 lærerinder blandt ofrene. Og alderen passer: 17 år. Langt de fleste af disse mordere er teenagere. Og Tim Kretschmer havde uhindret adgang til skydevåben. Hans far havde en større lovlig våbensamling i sit hjem, og her valgte han så en halvautomatisk pistol.

Kretschmer ligner alle de andre gerningsmænd til forveksling. Kun to af de øvrige mordere blev fanget af politiet. Det drejer sig om de mindreårige drenge på 11 og 13 år, der myrdede fire piger og en lærer på deres skole i Jonesboro i Arkansas, USA. Samtlige andre gerningsmænd valgte at tage deres eget liv efter massakren. Således også den tyske teenager. Det ikke bare ligner, det er et mønster.

Lette at identificere
Der er også et andet mønster, der træder klart frem ved de mange massakrer. Gerningsmændene har som regel forberedt deres handling i god tid i forvejen. De har lagt afskedsmeddelelser eller film på internettet og nøje udvalgt deres våben og angrebsmål. Der er ikke tale om ’amokløb’, som denne form for massakrer ofte kaldes.

Det betyder også, at de er lette at identificere for politiet eller offentligheden. I Tyskland er flere mulige massakrer blevet afværget, fordi politiet er blevet underrettet i tide.

De to finner, der tilsammen myrdede 18 mennesker i byerne Kauhajoki i 2008 og i Jokela i 2007, Matti Juhani Saari og Pekka-Eric Auvinen, på henholdsvis 22 og 18 år, besøgte den samme internetportal, der specialiserer sig i skolemassakrer, delte hobby og kendte formentlig hinanden. Meget tyder på, at der var tale om en eller anden form for koordination.

Myrdede 14 kvinder i 1989
Det er også påfaldende, at langt hovedparten af de ofre, de valgte at dræbe, mens de endnu havde kontrol over situationen, var piger eller kvinder. Først i den sidste kaotiske fase, hvor politiet kommer på banen, sker drabene tilfældigt.

En af morderne, den 25-årige canadier Marc Lépine, der myrdede 14 kvinder i december 1989 i Montreal, angav ligefrem som motiv, at han hadede kvinder.

Dette mønster kan ikke afvises med f.eks. argumentet om, at der normalt er flest kvindelige lærere. Det ser ud til, at morderne i alt overvejende grad er gået efter kvindelige skoleelever og kvindelige lærere. Nogle gange er de løbet forbi mandlige lærere for at nå deres næste mål, nemlig flere kvinder.

Som regel fortaber gerningsmændenes motiver sig i tåger. De har tydeligvis opfattet sig selv som tabere og har af samme grund udviklet teorier om, at de er en slags overmennesker, der kan råde over liv og død. Flere af gerningsmændene var racister eller nynazister. Det gælder i særlig grad i USA.

Fascineret af magt
Kun en af gerningsmændene, skotten Thomas Watt Hamilton, var så gammel som 46. Resten er under 25, de fleste endda under 20. Watt Hamilton myrdede ti piger, en lærerinde og seks drenge på en grundskole i Dunblane.

Alle gerningsmænd har haft let adgang til skydevåben og har været fascineret af deres magt. I USA kan enhver potentiel morder som bekendt uden videre besvær anskaffe sig de våben, han skal bruge til sine forbrydelser. I Tyskland og Finland er det noget sværere.

Man skal bl.a. være medlem af en skydeforening. Men vil man have våben, får man dem også.