De var ikke nazister, men helte, som kæmpede for uafhængighed af Sovjet under Anden Verdenskrig.

Det mener 300 demonstranter, der i Letlands hovedstad Riga marcherede med faner og nazistiske symboler.

Demonstranterne hyldede landsmænd, der kæmpede i nazisternes elitetropper Waffen-SS, skriver nyhedsbureauet AP.

Forbud mod demonstration
Bystyret havde ellers for første gang nogensinde nedlagt forbud mod den årlige demonstration af frygt for, at spændinger mellem befolkningsgrupperne i det baltiske land ville udarte sig.

Etniske russere, der udgør en trediedel af befolkningen på 2,3 millioner, er stærkt imod hyldesten til Waffen-SS, fordi de mener, at Sovjet befriede Letland fra nazistisk overherredømme.

Til trods for forbuddet og en række politiafspærringer samlede demonstrationen alligevel dedikerede deltagere og ivrige tilskuere på sin vej mod byens frihedsmonument.

Ret til at ære kampfæller
»Jeg føler mig forpligtet til at være her hvert år«, siger Viktors Murnieks, hvis far var i Waffen-SS, til AP.

»Byen skulle ikke have forbudt demonstrationen. Folk har ret til at ære deres faldne slægtninge og kampfæller«.

Nogle af soldaterne i den lettiske SS-legion kæmpede frivilligt for nazisterne, mens andre havde ladet sig indrullere for at undgå deportation eller tvangsarbejde.

På trods af den ophedede stemning i byen forløb demonstrationen fredeligt.

Nazi-Tyskland eller Sovjetunionen
Sovjettiske tropper besatte Estland, Letland og Litauen i juni 1940, men blev drevet ud af nazisterne et år efter.

I stedet blev det Tyskland, der indtil 1944 besatte Baltikum. Derefter vandt Den Røde Hær landene tilbage, og frem til den 21. august 1991 var de en del af Sovjetunionen.

Omkring 250.000 lettiske borgere kæmpede på én af de to sider i krigen - 150.000 døde i kampene.